27-06-2018


59-årige Per Løgstrup Poulsen er overlæge, dr.med. og ph.d. Han tiltræder 1. juli 2018 som klinisk professor ved Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital.

Per Løgstrup Poulsen tiltræder den 1. juli 2018 som ny klinisk professor ved Steno Diabetes Center Aarhus. Her skal han forske i hjertekarsygdomme - den hyppigste dødsårsag ved type 2-diabetes.

Når hjerte-kar-sygdomme bliver udnævnt til den alvorligste følgesygdom for diabetespatienter, er det ikke uden grund. Hver femte diabetespatient lider nemlig af en hjerte-kar-sygdom, der er den hyppigste dødsårsag blandt patienter med type 2-diabetes.

Målrettet og forbedret forebyggelse og behandling

- Der er sket store fremskridt i den forebyggende behandling, men patienter med type 2-diabetes har stadig stor risiko for hjerte-kar-sygdomme, eksempelvis blodpropper i hjerte og hjerne på grund af åreforkalkede pulsårer.

Det forklarer Troels Krarup Hansen, direktør for Steno Diabetes Center Aarhus.

Han ser det derfor som en vigtig oprustning på forskningsfronten, når Per Løgstrup Poulsen tiltræder som klinisk professor ved Steno Diabetes Center Aarhus. Her skal han forske i nye metoder til at målrette og forbedre både forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme blandt patienter med diabetes.

Som klinisk professor vil Per Løgstrup Poulsen også fungere som overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus samt afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Fakta

  • Per Løgstrup Poulsen har modtaget et Borregaard klinisk forsker-stipendium fra Novo Nordisk Fonden på 5 mio. kr. til det 5-årige forskningsprojekt "Karstivhed og åreforkalkning ved type 2-diabetes".

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?