Studie støtter tese om anti-inflammatorisk effekt af faste

15-10-2018

Nikolaj Rittig fra Steno Diabetes Center Aarhus undersøgte insulinresistens hos fastende personer og fik overraskende resultater.

Nikolaj Rittig, læge, postdoc og klinisk forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus, fik et overraskende resultat, da han undersøgte, hvordan en bestemt markør reagerer ved faste.

Nyhed fra Dagens Medicin.

En strøtanke og en undren fra en østjysk læge, har kastet et overraskende resultat af sig.

For noget tid siden gik læge Nikolaj Rittig således rundt i Horsens og undrede sig.

Når en person faster, udløser det midlertidig insulinresistens på samme måde som hos personer med diabetes, fedtlever eller stærk overvægt.

Det burde umiddelbart betyde, at sCD163 – en central markør for insulinresistens – stiger hos personer, der faster, funderede han. Så det satte han sig for at undersøge.

»Men undersøgelsen viste det fuldstændigt modsatte af hypotesen,« siger Nikolaj Rittig til Dagens Medicin.

Mod forventning faldt sCD163-niveauerne hos de fastende forsøgspersoner i stedet for at stige.

»Sådan går det, når man stiller spørgsmål. Så bliver man nogen gange overrasket over svarene,« siger Nikolaj Rittig, der har fremlagt resultaterne af sine undersøgelser på EASD-kongressen i Berlin.

Nikolaj Rittig var læge på Regionshospitalet Horsens, da han gennemførte undersøgelserne, men er i dag er tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus som klinisk forsker.

Konkret har han set på data fra et tidligere gennemført randomiseret crossover-forsøg med to interventioner, hvor 18 forsøgspersoner (halvdelen raske og normalvægtige, halvdelen fede) fastede i 72 timer. Som kontrol fastede de én nat.

Hans undersøgelse viste, at niveauet af markøren faldt med 17 pct. ved 72-timers-fasten i forhold til kontrol.

SCD163 er en markør, der sidder på makrofagene, og den bliver stimuleret, når makrofagerne bliver aktiveret f.eks. ved inflammation.

Derfor er det en mulighed, at det faldende markør-niveau hos de fastende forsøgspersoner skyldes en antiinflammatorisk effekt ved selve fasten.

»En hypotese er, at selve det at faste kan have en antiinflammatorisk effekt. Det er en tese, som andre har luftet tidligere,« siger Nikolaj Rittig.

Hvorvidt det reelt er tilfældet, kan han dog ikke sige. Men det åbner nogle interessante perspektiver.

»Hvis det ved senere forsøg viser sig reelt at hænge sådan sammen, vil det måske kunne forklares med ketonernes rolle, som der er stor interesse for i disse år. I givet fald kan det være en effekt, der kan komme os til gavn i forhold til mange forskellige sygdomme,« siger Nikolaj Rittig.

Så langt er vi dog ikke endnu.

»Mine forsøg handler primært om forstå, hvordan den raske krop fungerer. Det er alt sammen brikker i et stort puslespil.«

Læs også

• Steno Diabetes Center Aarhus bredt repræsenteret ved EASD 2018
• Det tager Steno Diabetes Center Aarhus med til EASD 2019
• Steno Diabetes Center Aarhus ansætter seks kliniske specialister

Hør Nikolaj præsentere sit studie