09-04-2019

Steno Diabetes Center Aarhus har ansat tre programkoordinatorer til at koordinere indsatser, der går på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis i Region Midtjylland. Fra venstre: Jane Nautrup Østergaard, Pia Pinholt Munksgaard og Thim Prætorius.

Steno Diabetes Center Aarhus har ansat tre programkoordinator til enheden for sammenhængende patientforløb og tværsektorielle indsatser. De skal give den netop godkendte strategi for enhedens indsatsområder luft under vingerne.

Et særligt indsatsområde for Steno Diabetes Center Aarhus er udvikling, afprøvning og evaluering af nye modeller for samarbejde og indsatser, der går på tværs af sektorer.

- Vores overordnede opgave er at bidrage til et godt liv med diabetes ved at skabe større sammenhæng i diabetesindsatsen og patientforløb på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis i Region Midtjylland. Samtidig skal vi bidrage til at bremse udviklingen af diabetes, siger Annelli Sandbæk, der er chef for enheden for sammenhængende patientforløb og tværsektorielle indsatser.

Der er udarbejdet en strategi for enheden, som nu skal udmøntes til konkrete aktiviteter under tre overordnede programmer. For at sikre koordination og fremdrift i programmerne er der per 1. april 2019 ansat tre programkoordinatorer; Thim Prætorius, Jane Nautrup Østergaard og Pia Pinholt Munksgaard.

Organisering af patientforløb på tværs af sektorer

Thim Prætorius skal igangsætte og drive aktiviteter og projekter under programmet "Organisering af patientforløb på tværs af sektorer" med fokus på blandt andet deling af patientdata og fælles ansvar for diabetespopulationen i Region Midtjylland.

Thim Prætorius har en Ph.d. i Samfundsvidenskab og en forskningsmæssig baggrund inden for organisationsforskning i sundhedsvæsenet med et særligt fokus på organisering af patientforløb. Thim kommer fra en stilling som adjunkt ved Aalborg Universitet.

Forebyggelse af diabetes og fedme

Jane Nautrup Østergaard skal igangsætte og drive aktiviteter og projekter under programmet "Forebyggelse af diabetes og fedme" med et særligt fokus på børn og unge.

Jane Nautrup Østergaard har en Ph.d. i Sundhedsvidenskab og en forskningsmæssig baggrund inden for fedmeområdet, har tidligere været projektleder ved Aarhus Kommune inden for sundhedsområdet og kommer aktuelt fra en stilling som epidemiolog ved RKKP – regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram.

Kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling og support i primærsektoren

Pia Pinholt Munksgaard skal igangsætte og drive aktiviteter og projekter under programmet "Kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling og support i primærsektoren".

Pia Pinholt Munksgaard har en Ph.d. i Medicin og har en forskningsmæssig baggrund inden for almen praksisområdet. Pia kommer fra en stilling som projektleder og specialkonsulent ved forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

Fra strategi til konkrete indsatser

Som deres første opgave skal de tre programkoordinatorer - i samarbejde med relevante aktører fra hospitaler, kommuner og almen praksis i Region Midtjylland - formulere konkrete handleplaner for de aktiviteter, der skal igangsættes i år og inden for de næste par år.

- Jeg er super glad for, at vi nu har fået en masse ny energi, handlekraft og gode ideer med ombord. Vi skal nu sammen finde ud af, hvordan vi bedst muligt omsætter vores strategi til konkrete aktiviteter til gavn for både mennesker med og i risiko for at udvikle diabetes, siger Annelli Sandbæk.

Kontakt

Annelli Sandbæk
Enhedschef

anesnd@rm.dk
+45 2128 2073

Tilmeld dig nyhedsmail her

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Tilmeld dig nyhedsmailen her

 




Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside. Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.