Han vil forsøge at kurere patienter, der normalt kun bliver 20 år gamle

10-03-2022

"Teknisk set er det muligt at anvende fremgangsmåden ved mange andre sygdomme også," siger Yonglun Luo, lektor ved Aarhus Universitet og Steno diabetes Center Aarhus.

Celler med muskelsvind kan modificeres og potentielt kureres ved hjælp af gen- og stamcelleteknologi. Det håber forskere fra Aarhus Universitet og Steno diabetes Center Aarhus, som med 2,7 mio kr. fra Novo Nordisk Fonden nu skal afprøve, om CRISPR-teknologi kan gavne personer med muskelsvind. En teknologi, som også kan bane vejen for mere effektiv behandling af diabetes.

Menneskets skeletmuskler er samlet set kroppens største organ. De er blandt andet ansvarlige for at optage hovedparten af det sukker, der cirkulerer i blodet efter et måltid.

Hos personer med diabetes har skeletmusklerne imidlertid en nedsat kapacitet til at optage sukker.

- Den mangel prøver vi at udbedre via vores forskning i Steno Diabetes Center Aarhus. I den forbindelse flytter vi med de helt grundlæggende byggesten i muskler, og det giver pludselig mulighed for også at flytte på mekanismer bag sygdomme som muskelsvind, forklarer vores forskningschef Niels Jessen.

Nu har Novo Nordisk doneret 2,7 mio. kroner til et forskningsprojekt, som skal undersøge, om genteknologien CRISPR kan ændre og dermed kurere den gen-mutation, der ligger til grund for muskelsvind.

Det er lektor Yonglun Luo fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus, som skal stå i spidsen for projektet.

Kæmpe potentiale for behandling af diabetes og andre sygdomme

CRISPR er et genredigerings-værktøj, som programmeres til at fjerne specifikke gener i DNA'et. Med denne teknologi, som vandt en nobelpris i 2020, er potentialet for at ændre gener blevet enormt.

I følge Yonglun Luo kan teknologien også bane vej for effektive behandlinger - eller direkte kure - for andre degenerative sygdomme som Parkinsons og diabetes.

- Teknisk set er det muligt at anvende fremgangsmåden ved mange andre sygdomme også. Ved at tage biopsier og udvikle eksempelvis neuro-stamceller, vil man kunne behandle Parkinsons. Og for diabetes vil det handle om at udvikle beta-celler, der kan respondere på glukose, siger Yonglun Luo til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

- Det er alt sammen præcisionsmedicin, der har et kæmpe potentiale, men udfordringen består i at vide, præcis hvad der sker, når patienterne får de nye, helbredte celler retur.

Læs hele artiklen: Han vil forsøge at kurere patienter, der normalt kun bliver 20 år gamle