06-10-2022

Udsving i blodsukkeret kan afholde nogle personer med type 1-diabetes fra at dyrke motion. I et nyt forskningsprojekt vil vi undersøge, om indtag af galaktose inden motion kan være løsningen og afhjælpe frygten for udsving i blodsukkeret. Novo Nordisk Fonden støtter forskningsprojektet med en bevilling på cirka 3 mio. kr.

Mange med type 1-diabetes har svært ved at styre deres blodsukker i forbindelse med motion. Det kan have indflydelse på den sportslige præstation – og om man overhovedet dyrker motion.

I et nyt forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden med tæt på 3 mio. kr. vil vi undersøge, hvorvidt indtag af galaktose modvirker udsving i blodsukkeret.

Galaktose er en del af mælkesukkeret og kræver omdannelse i leveren, før vi kan forbrænde det, hvilket beskytter mod lavt blodsukker.

Læs også: Halvanden million kroner til forskning i motion, konkurrencesport og type 1-diabetes

 

Det er Esben Søndergaard, lektor og afdelingslæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, som har modtaget bevillingen.

- Vi vil desuden scanne personer efter indtag af galaktose og se, hvordan de optager denne i muskelvævet. Vi håber på en god effekt, som baner vej for mere fysisk aktivitet blandt personer med type 1-diabetes, siger Esben Søndergaard.

Mere motion vil også kunne forebygge hjertekarsygdom i fremtiden.

Kilde: Aarhus Universitet.

Det sker der med dit blodsukker, når du har diabetes og dyrker sport

  • Når man har diabetes, kan man opleve at få for lavt eller højt blodsukker i forbindelse med fysisk aktivitet.
  • Udholdenhedstræning som eksempelvis løb og cykling får ofte blodsukkeret til at falde.
  • Højintens træning i intervaller som eksempelvis sprint, kuglestød og vægtløftning får ofte blodsukkeret til at stige.
  • Ved holdsport som håndbold og fodbold kan blodsukkeret både falde og stige, men vil typisk ligge stabilt.
  • Lavt blodsukker under og efter træning skyldes, at sukkeret automatisk overføres fra blodet til musklerne, når musklerne arbejder.
  • Motion øger musklers følsomhed over for insulin i op til to døgn efter hård træning. Det betyder, at ens behov for insulin er mindre efter træning end før træning.

Download infoark om motion og kulhydrater

Se pjece om motion og kulhydrat (pdf).

Oversigtsark om motion og kulhydrater (pdf).

Få mere information om træning og diabetes

Se vores motionstilbud til dig med type 1-diabetes.

Se videoer om træning og diabetes på Helbredsprofilen.

 

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?