Personer med diabetes er i højere risiko end andre for at udvikle fysiske og psykiske sygdomme, der er relateret til diabetes.
Personer med diabetes er i høj risiko for at udvikle sygdomme relateret til diabetes - både fysiske og psykiske. Samtidig har de højere risiko for at få en række andre sygdomme, end personer uden diabetes.
Det er velkendt, at der i lande sammenlignelige med Danmark er social ulighed i forekomsten af type 2-diabetes og tilsvarende er der ulighed i forekomsten af de hyppige sygdomme relateret til diabetes.
God trivsel blandt personer med diabetes er en forudsætning for at kunne leve godt med diabetes. Modsat medfører lav trivsel ringere håndtering af eget helbred.
Under overskriften "Sygdom og trivsel hos personer med diabetes" arbejder vi med følgende fire indsatsområder:
Vi har fokus på at forstå bagvedliggende årsager til dårlig trivsel og ulighed i sundhed og vil forske i og udvikle indsatser, som er rettet mod særlige befolkningsgrupper.
Her tænkes specielt på grupper, som har svært ved at leve med diabetes eller nå behandlingsmålene. Eksempelvis personer med anden etnisk baggrund, med psykiatrisk sygdom eller med mange sygdomme på samme tid, børn og unge med type 1-diabetes og skrøbelige ældre.
Lav socioøkonomisk status ses som en bagvedliggende faktor, der giver ringere forudsætninger for at håndtere de udfordringer, der følger med det at have diabetes.
Forskning i sygdomme relateret til diabetes er et andet fokuspunkt i dette program. Særligt de sygdomme, der ikke har haft størst opmærksomhed, eksempelvis kræft og ringe tandsundhed.
Overordnet vil programmet bidrage til, at patienter med diabetes ikke er ringere stillet end andre patienter, hverken fysisk, psykisk eller trivselsmæssigt. Dette kan fx udmønte sig i forskning med fokus på at ændre indsatser fra individbaserede til mere familiebaserede eller sikre differentieret behandling til særlige patientgrupper.
Den etablerede kohorte, Helbred i Midt, omfatter spørgeskema- og registerdata fra knap 60.000 personer i Region Midtjylland med og uden diabetes. Kohorten kan danne grundlag for at identificere grupper af patienter med særlige udfordringer - trivsels eller helbredsmæssige - og kortlægning af problemernes omfang, ligesom den kan danne grundlag for at følge diabetespopulationen over mange år.
I dag har kommunerne ansvaret for uddannelse af patienter med type 2-diabetes. Patienter med type 2-diabetes spænder vidt i alder, arbejdsmarkedstilknytning, etnicitet, funktionsevne osv. Dertil kommer, at evidensbaserede patientuddannelsestilbud er sparsomme. Det er derfor en omfattende opgave at tilbyde optimale og samtidig differentierede tilbud til gruppen af borgere i en given kommune.
En afdækning af den kommunale patientuddannelse blandt alle kommuner i Region Midtjylland har vist, at tilbuddet til borgere med diabetes er forskelligt i regionens kommuner.
Sigtet med programmets arbejde er at tilvejebringe mere viden om, hvad der virker og ikke virker i patientuddannelserne med henblik på at støtte kommunerne i at udbyde et evidensbaseret og bæredygtigt patientuddannelseskoncept, der kan danne grundlag for et mere ensartet tilbud til borgere med diabetes i Region Midtjyllands kommuner. Dette kommer til at foregå i samarbejde med kommunerne og andre relevante interessenter.
Den kommunikation, der foregår mellem patienter og sundhedsprofessionelle, er udgangspunkt for at forstå patientens oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet. Når vi tager udgangspunkt i patienten og patientens styrker og kompetencer, kan vi skabe mulighed for at arbejde med patientens håndtering af egen sygdom.
I dette program vil vi arbejde med kommunikation med særlige patientgrupper i almen praksis.