Diabetesforskerne: Sæson 5

Ny forskning viser tydelige tegn på, at behandlere kan blive bedre til at forudse, hvem med type 2-diabetes der er i høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom på et tidspunkt.

Med den rette viden kan man bedre sætte tidligt ind og forebygge for eksempel blodprop i hjerte og hjerne. 

Et nyt studie undersøger, hvordan unges kropsopfattelse påvirkes af brugen af teknologi i behandlingen af diabetes. Målet er at få kroppen ind i samtalen mellem de unge og sundhedspersonalet. 

Der findes ikke nok vigtig information til grønlændere om at leve med type 2-diabetes. Det meste information er på dansk, som ikke alle taler og læser. Og det, der er på grønlandsk, er langt og gammeldags i sin kommunikation til mennesker med diabetes. 

Kan en simpel vaccination forlænge den periode, hvor kroppen selv kan producere den nødvendige mængde insulin hos børn og unge med type 1-diabetes?

Ny forskning skal forbedre behandlingen af nerveskader hos personer med diabetes og give bedre smertelindring tidligere. Med hjælp fra kunstig intelligens leder forskere efter mønstre, der tidligt kan indikere, hvilken type medicin den enkelte vil få mest gavn af. 

For nogle mennesker med type 2-diabetes spiller overspisning – også kaldet binge eating disorder (BED) en rolle i hverdagen og gør det ekstra svært at håndtere diabetes. Som behandlingen er i dag, går problematikken ofte under radaren, fordi de berørte falder mellem to stole. 

Et nyt studie viser, at færinge med type 1-diabetes i gennemsnit har et bedre reguleret langstidsblodsukker sammenlignet med de fleste andre lande i Vesten. Det gælder uanset, om man anvender en insulinpumpe eller en insulinpen. 

De fleste foretrækker at blive behandlet for diabetes hos egen læge frem for at skulle på hospitalet. Et nyt projekt viser, hvordan man kan flytte viden om diabetesbehandling fra hospitalerne ud til de praktiserende læger, som dermed bliver endnu bedre til at behandle for eksempel personer med diabetes og hjertesygdom. 

En sjælden genvariant, som findes hos cirka 2.000 grønlændere, øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Genvarianten gør, at insulin virker markant dårligere til at nedsætte blodsukker end hos andre. Til gengæld er der tegn på, at fysisk aktivitet alene kan øge virkningen af insulin.

En forskergruppe undersøger, hvordan leg og spil kan hjælpe familier, hvor et barn under 10 år har diabetes. Ved at kombinere leg med ernæringsvejledning håber forskerne at reducere forældrestress og forebygge udvikling af spiseforstyrrelse, som forholdsmæssigt mange børn med diabetes udvikler på sigt. 

Cirka halvdelen af alle med diabetes udvikler nerveskade, men trods omfattende forskning mangler der stadig effektive behandlingsmuligheder. En række studier giver ny indsigt i sygdommen, for eksempel kan der ses forandringer i de små nervefibre i hornhinden. Nogle af nerverne forsvinder, men kroppen danner også flere forgreninger af de tilbageværende nerver.

Hos personer med både psykisk sygdom og diabetes, oplever mange seksuel dysfunktion - for eksempel i form af en nedsat sexlyst. Området er meget underbelyst, men i et nyt studie vil forskere bryde tabuerne og åbne for samtaler om emnet mellem behandler og patient. Målet er at finde frem til årsagerne til dysfunktionen, så man kan gøre noget ved problemet. 

Ny forskning viser, at det har betydning for kvinders helbred på sigt at have haft graviditetsdiabetes. Der er dobbelt så stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom og også større risiko for at udvikle depression, angst eller kronisk nyresygdom.