Steno INTEN-CT-studiet

Vi inviterer primært potentielle deltagere direkte gennem e-Boks. Invitationerne er målrettet personer med type 2-diabetes, som ikke i forvejen har kendt hjerte-kar-sygdom.

Læs mere om forskningsprojektet på hjemmesiden intenct.dk.

Se en animationsfilm om forskningsprojektet her.

Du kan kontakte os ved at skrive en mail til inten-ct@auh.rm.dk.

Studiet skal igangsættes i landets 5 regioner.

Odense og Aarhus bliver de første steder, hvor studiet starter op i januar 2023. I løbet af 2023 vil yderligere studiesteder komme til.

Vi planlægger at skulle inkludere 7300 patienter. Studiet er event-drevet, dvs. studiet stopper først, når der har været et bestemt antal tilfælde af hjertekarsygdom. Vi forventer, at det vil ske ca. i 2029, hvor deltagerne gennemsnitligt har været med i fem år. Udviklingen af hjertekarsygdom i de to grupper følges via de danske sundhedsregistre.

Studiet vil ud over at undersøge helbredsgevinster også belyse patienternes oplevelse af at deltage i en screeningsundersøgelse, ligesom de samfundsøkonomiske forhold ved undersøgelsen vil blive evalueret.

Steno INTEN-CT vil derfor være med til at besvare, om vi ved hjælp af hjerte-CT bedre kan individualisere den multifaktorielle behandling til gavn for patienten og for samfundet.

• Ja, men det er kategoriseret som et fase 4 studie (”lav-interventions forsøg”), dvs den medicin som udleveres som ”forsøgsmedicin” (Forxiga og Ozempic) er testet og godkendt på det danske marked og bruges allerede i behandlingen af diabetes. Det betyder også, at det vurderes, at være forbundet med lav risiko for deltagerne at være med i studiet.
• Kun deltagere som randomiseres til at få svar på skanningen OG som vurderes at være i høj risiko for at udvikle fremtidig hjertekarsygdom, vil blive indkaldt til et studievisit på et Steno Center/partner mhp. at opstarte Forxiga og Ozempic. De to medikamenter bruges som open label forsøgsmedicin (kommer i normal indpakning) og udleveres vederlagsfrit til deltagerne på det Steno Center eller Steno Partner Afdeling, hvor patienten er inkluderet i studiet.
• De samme forsøgsdeltagere vil få deres øvrige forebyggende medicin gennemgået (blodtrykssænkende medicin, kolesterolsænkende medicin, hjertemagnyl) og i samråd med lægen på Steno-centeret /Steno Partner-afdelingen, kan behandlingen om nødvendigt intensiveres.
• Studiet er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og Videnskabsetisk Medicinsk Komité.

Tabel 1 giver et overblik over, hvilken behandling patienterne i studiet anbefales.

Klik på billedet for større format

• Både patient og egen læge modtager grundig vejledning i de nye anbefalinger, og egen læge kan i udgangspunktet justere i både studiemedicinen (Forxiga og Ozempic) og i den øvrige forebyggende medicin efter egen faglig vurdering. Egen læge kan også få sparring eller henvise patienten til endokrinolgisk ambulatorium på det sygehus, hvor patienten blev inkluderet. Patienter som i forvejen har et forløb i et endokrinologisk ambulatorium, fortsætter naturligvis deres forløb der.
• Den praktiserende læge fortsætter med at have det overordnede behandlingsansvar. For deltagende patienter der får en studie-relateret behandling eller rådgivning, der adskiller sig fra gældende praksis, vil der være et praksishonorar.

• ”Steno”: Steno refererer til den danske videnskabsmand Nicolaus Steno (på dansk Niels Steensen, 1638-1686), som har lagt navn til flere uddannelses- og forskningsinstitutioner, inkl. de danske Steno Diabetes Centre. Nicolaus Steno har også lagt navn til et verdenskendt forskningsstudie, Steno-2-studiet, som viste at livsstilsintervention og intensiveret multifaktoriel medicinsk behandling var beskyttende hos type 2-diabetespatienter med albuminuri. Steno INTEN-CT har flere lighedspunkter med Steno-2-studiet og indgår derfor i studiets navn.
• ”INTEN-CT”: Studiet skal være med til at afklare om 1) en hjerte-CT-skanning kan identificere høj- og lavrisiko patienter og 2) på den baggrund at kunne balancere den forebyggende behandlingsintensitet. Derfor bærer studiet navnet ”Steno INTEN-CT”.

I 90’erne og 00’erne opstod et stigende og massivt fokus på den tætte sammenhæng mellem type 2-diabetes og hjertekarsygdom, og tilmed opstod konceptet at ”diabetes er ækvivalent med allerede at have hjertekarsygdom”.

Dette fokus har helt sikkert haft betydning for, at risikoen for at dø af hjertekarsygdom er faldet de seneste 10-15 år, ikke mindst pga. en stor indsats fra både den primære og sekundære sundhedssektor.

Risiko

• I de senere år er det blevet mere tydeligt, at konceptet om diabetes som ”kardiovaskulær sygdoms-ækvivalent” ikke dur! Diabetespatienter har i gennemsnit en forøget risiko sammenlignet med baggrundsbefolkningen, men risikoen fordeler sig ikke jævnt i gruppen. Den erkendelse afspejler sig også i guidelines, hvor der er kommet et større fokus på at opdele diabetes patienter i risikogrupper. Desværre er vores nuværende metoder til at risikostratificere upræcise (eks. blodtryk, albuminuri, kolesteroltal), hvilket kan bevirke, at den enkeltes reelle behov for forebyggende behandling fejlvurderes og leder til underbehandling eller overbehandling.
• En grundlæggende udfordring i fremtidens diabetesbehandling er derfor at blive bedre til at risikostratificere. Måling af koronar forkalkning ved hjælp af en hjerte-CT-skanning (en ”kalk-score”) har vist sig at kunne forbedre risikoestimering eklatant ¹. Metoden er forholdsvis billig, nem at udføre og uden stor belastning for patienten (eks. lav stråledosis). Overordnet udsiger en kalk-score en sikker prognose over de følgende mange år, særligt hvis den er 0 (meget lav risiko) eller hvis den er høj (over 100).

Nye behandlingsmuligheder

• Mulighederne for at individualisere behandlingen er også blevet udvidet, idet flere forebyggende præparater er kommet på markedet, ikke mindst sodium-glukose-cotransporter 2 (SGLT2) inhibitorer og glucagon-like-peptide 1 (GLP1) agonister. De er interessante, fordi de begge virker beskyttende på hjertet uafhængigt af deres effekt på blodsukkeret. Derudover ser deres virkningsmekanismer ud til at være forskellige. Dvs. ved at kombinere behandling med disse to præparater, kunne der være en additiv beskyttende effekt. Omvendt er den hjertebeskyttende effekt af de to medicintyper overordnet set mest udtalt for patienter, som allerede har udviklet hjertekarsygdom, eller som er i høj risiko for at udvikle det.

Hos patienter med type 2-diabetes UDEN kendt hjertekarsygdom, ønsker vi at undersøge effekten af at screene patienter med en hjerte-CT-skanning og tilrettelægge behandlingen efter kalk-scoren.

De vigtigste formål er at undersøge:

1. om en intensiveret forebyggende behandling hos højrisiko patienter fører til en reduktion i udvikling af hjertekarsygdom.
2. om det er sikkert at tillade en mere balanceret forebyggende behandling hos patienter med meget lav risiko for at udvikle hjertekarsygdom.

• Studiet er designet som et pragmatisk randomiseret interventionsstudie (Figur 1).
• Patienterne modtager invitation i e-boks og deltagere, som tager imod invitationen, indkaldes til en samtale (samtykke) og en undersøgelse med en hjerte-CT-skanning.
• Herefter vil patienterne blive randomiseret til enten
  1. IKKE at få svar på skanningen (kontrolgruppe) eller
  2. til at få svar på skanningen og modtage en behandlingsplan på baggrund af kalkscoren (interventionsgruppe).
• Uanset lodtrækningen så får patienterne naturligvis besked, hvis der findes behandlingskrævende hjertesygdom.

Hvad er et ”pragmatisk” interventionsstudie?

At studiet er ”pragmatisk” dækker over en række designvalg som gør, at forskningsspørgsmålet forsøges belyst i en klinisk kontekst, der i vid udstrækning ligner det ”vanlige” forløb for diabetespatienter (”real world setting”). Det betyder også, at man ved studiets afslutning bedre kan evaluere om behandlingsstrategien kunne tænkes indført som ny klinisk praksis.

Eksempler på pragmatiske designvalg

• Brede inklusionskriterier og få eksklusionskriterier for deltagerne.
• Få studievisits.
• Forsøgsmedicin er ikke blindet og udleveres med kommerciel indpakning/etiketter.
• Registerbaseret follow-up på kliniske events.

Klik på billedet for større format

Forskningsgruppen består af endokrinologer, kardiologer og almen praktiserende læger.

Styregruppen ledes af

• Primær investigator: Per Løgstrup Poulsen, professor, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital
• Co-primær investigator: Axel Diederichsen, professor, Kardiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Øvrige medlemmer

• Annelli Sandbæk, professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus
• Jens Søndergaard, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
• Susanne Rewentlow, professor, Center for Almen Medicin, Københavns Universitet
• Janus Laust Thomsen, professor, Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet
• Per Kallestrup, professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
• Kristian Løkke Funck, læge, ph.d., Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital
• Kenneth Egstrup, læge, Professor, Cardiovascular Center of Excellence Southern DK, og Steno Diabetes Center Odense, Odense Universitetshospital
• Rikke Søgaard, Professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet and Afdelingen for Klinisk Medicin, Syddansk Universitet
• Michael Hecht Olsen, læge, professor, Kardiologisk Afdeling, Holbæk Hospital, Steno Diabetes Center Sjælland og Syddansk Universitet
• Tine Willum Hansen, læge, seniorforsker, Steno Diabetes Center København
• Peter Rossing, læge, professor Steno Diabetes Center København og Københavns Universitet
• Peter Vestergaard, læge, professor, Steno Diabetes Center Nordjylland og Aalborg Universitet

Kristian Løkke Funck er udpeget til at være projektleder på studiet.

• Novo Nordisk Fonden støtter projektet med 25 mio. kr.
• Hjerteforeningen støtter projektet med 5 mio. kr.
• Studiemedicin er doneret af Novo Nordisk A/S og AstraZeneca A/S

Projektet er startet på initiativ af forskningsgruppen, som har ansøgt ovenstående parter om støtte.

Sådan behandler Steno Diabetes Center Aarhus (“SDCA”), Steno Diabetes Center Odense (“SDCO”), Hjertemedicinsk Afdeling, Odense University Hospital (“HAOUH”), Steno Diabetes Center Nordjylland (“SDCN”), Steno Diabetes Center Sjælland (“SDCS”) og Steno Diabetes Center Copenhagen (“SDCC”) dine personoplysninger.

I forbindelse med din deltagelse i et forskningsprojekt udgående fra SDCA, SDCO, DCOUH, SDCN, SDCS og SDCC skal vi efter databeskyttelsesforordningen oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet. Som fælles dataansvarlige giver vi dig også informationer om den ordning, som vi har fastlagt vedrørende behandlingen af personoplysninger.

• Læs mere om StenoInten-CT-studiet på hjemmesiden intenct.dk.
• Se en animationsfilm om forskningsprojektet her.

Studiet er anmeldt og godkendt af Lægemiddelstyrelsen og Videnskabsetisk Medicinsk Komité.

• Find godkendelser og studiets protokol her.