05-02-2021
Et tværfagligt team på 18 personer arbejder med behandlingen af børn og unge ved Steno Diabetes Center Aarhus. Teamet består af læger, sygeplejersker, diætister, psykologer, socialrådgiver og sekretærer. Foto: Tonny Foghmar
Hvert år kårer Dagens Medicin de bedste hospitaler inden for en række sygdomsområder. I dag blev Steno Diabetes Center Aarhus sammen med Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital kåret til Danmarks bedste til behandling af børnediabetes på en delt førsteplads med Regionshospitalet Viborg.
- Det er et kæmpe skulderklap til vores dygtige børn- og ungeteam, som hver dag knokler for at hjælpe børn og unge med diabetes, siger Mette Holsting, oversygeplejerske ved Steno Diabetes Center Aarhus.
Liselotte Fisker, ledende overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, er enig:
- Vi er rigtig stolte af vores medarbejdere og over at modtage prisen. Det er et resultat af en stærk holdindsats, høj faglighed og et tæt samarbejde med Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne i Region Midtjylland.
Nye tilbud til børn og unge i hele regionen
Siden etableringen af Steno Diabetes Center Aarhus i 2018 er nye initiativer som gruppemøder, ungepanel og en mestringsmakker ved navn Sten-O blevet en del af tilbuddet for børn og unge med diabetes på Aarhus Universitetshospital.
Flere af tilbuddene er i samarbejde med børneafdelingerne på regionshospitalerne kommet bredt ud i Region Midtjylland.
- Vi er en del af et større team og indsats. På Aarhus Universitetshospital samarbejder vi med afdeling for Børn og Unge om eksempelvis akutte indlæggelser og børn med ny-konstateret diabetes. Og vores samarbejde med børneafdelingerne på regionshospitalerne betyder, at vi har mulighed for at sætte nye initiativer i gang til glæde for børn og unge med diabetes i hele regionen, siger Liselotte Fisker.
Danmarks Bedste Hospitaler
Førstepladsen i behandling af børnediabetes deler Aarhus Universitetshospital med Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet i Viborg.
Dagens kåring er en del af Dagens Medicins konkurrence om Danmarks Bedste Hospital, hvor der kåres en vinder inden for 64 behandlingsområder og undersøgelser.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Steno Diabetes Center Aarhus varetager den ambulante behandling af børn, unge og voksne med diabetes. Et tværfagligt team på 18 personer arbejder med behandlingen af børn og unge. Teamet består af læger, sygeplejersker, diætister, psykologer, socialrådgiver og sekretærer. Ny-konstaterede med diabetes og akutte indlæggelser varetages af afdeling for Børn og Unge.
Steno Diabetes Center Aarhus har ca. 280 børn tilknyttet. Langt de fleste kommer fra Aarhus og Horsens-området. Derudover har centret særlige tilbud til børn og unge fra hele Region Midtjylland i samarbejde med regionshospitalerne.
Se nye behandlingstilbud til børn og unge med diabetes
Gruppemøder for børn, et ungepanel og en mestringsmakker ved navn Sten-O. Det er eksempler på nogle af de nye behandlingstilbud, som børn og unge med diabetes nu får gavn af på Aarhus Universitetshospital og i resten af Region Midtjylland.
Læs også
- Børn med diabetes får nyt fællesskab på hospitalerne i Region Midtjylland
- Sten-O hjælper børn og unge med at holde styr på deres diabetes
- Kendte ansigter og trygge rammer får Sophia på 22 til diabeteskonsultation
- Ny transitionsmodel for unge med diabetes baner vejen for bedre behandling
- Unge med diabetes tager ordet
- Region Midtjylland går forrest i forebyggelsen af spiseforstyrrelser hos børn og unge med diabetes
- Caroline vil forebygge spiseforstyrrelser blandt unge med type 1-diabetes
Kontakt
Liselotte Fisker
Cheflæge
lisefisk@rm.dk
+45 5056 6036
Mette Holsting
Chefsygeplejerske
metthols@rm.dk
+45 2370 6950
Tilmeld dig nyhedsmail her
Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.
Abonnér på vores nyheder
Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside. Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.