05-02-2021

Et tværfagligt team på 18 personer arbejder med behandlingen af børn og unge ved Steno Diabetes Center Aarhus. Teamet består af læger, sygeplejersker, diætister, psykologer, socialrådgiver og sekretærer. Foto: Tonny Foghmar

Hvert år kårer Dagens Medicin de bedste hospitaler inden for en række sygdomsområder. I dag blev Steno Diabetes Center Aarhus sammen med Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital kåret til Danmarks bedste til behandling af børnediabetes på en delt førsteplads med Regionshospitalet Viborg.

- Det er et kæmpe skulderklap til vores dygtige børn- og ungeteam, som hver dag knokler for at hjælpe børn og unge med diabetes, siger Mette Holsting, oversygeplejerske ved Steno Diabetes Center Aarhus.

Liselotte Fisker, ledende overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, er enig:

- Vi er rigtig stolte af vores medarbejdere og over at modtage prisen. Det er et resultat af en stærk holdindsats, høj faglighed og et tæt samarbejde med Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne i Region Midtjylland.

Nye tilbud til børn og unge i hele regionen

Siden etableringen af Steno Diabetes Center Aarhus i 2018 er nye initiativer som gruppemøder, ungepanel og en mestringsmakker ved navn Sten-O blevet en del af tilbuddet for børn og unge med diabetes på Aarhus Universitetshospital.

Flere af tilbuddene er i samarbejde med børneafdelingerne på regionshospitalerne kommet bredt ud i Region Midtjylland.

- Vi er en del af et større team og indsats. På Aarhus Universitetshospital samarbejder vi med afdeling for Børn og Unge om eksempelvis akutte indlæggelser og børn med ny-konstateret diabetes. Og vores samarbejde med børneafdelingerne på regionshospitalerne betyder, at vi har mulighed for at sætte nye initiativer i gang til glæde for børn og unge med diabetes i hele regionen, siger Liselotte Fisker.

Danmarks Bedste Hospitaler

Førstepladsen i behandling af børnediabetes deler Aarhus Universitetshospital med Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet i Viborg.

Dagens kåring er en del af Dagens Medicins konkurrence om Danmarks Bedste Hospital, hvor der kåres en vinder inden for 64 behandlingsområder og undersøgelser.

Om Steno Diabetes Center Aarhus

Steno Diabetes Center Aarhus varetager den ambulante behandling af børn, unge og voksne med diabetes. Et tværfagligt team på 18 personer arbejder med behandlingen af børn og unge. Teamet består af læger, sygeplejersker, diætister, psykologer, socialrådgiver og sekretærer. Ny-konstaterede med diabetes og akutte indlæggelser varetages af afdeling for Børn og Unge.

Steno Diabetes Center Aarhus har ca. 280 børn tilknyttet. Langt de fleste kommer fra Aarhus og Horsens-området. Derudover har centret særlige tilbud til børn og unge fra hele Region Midtjylland i samarbejde med regionshospitalerne.

 

Kontakt

Liselotte Fisker
Cheflæge

lisefisk@rm.dk
+45 5056 6036

Mette Holsting
Chefsygeplejerske

metthols@rm.dk
+45 2370 6950

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?