13-01-2023

125 besøgende fra Diabetesforeningens lokalforeninger i Region Midtjylland fik stillet spørgelysten til åbent hus hos Steno Diabetes Center Aarhus i går.

- Vi er blevet mødt af en stærk interesse fra nogle brugere, der virkelig vil os, sagde en glad direktør Troels Krarup Hansen, da Steno Diabetes Center Aarhus i går var vært for over 100 besøgende.

Han indledte aftenen med en introduktion til Steno Diabetes Center Aarhus og Forum-bygningen, før gæsterne selv fik fri til at defilere rundt mellem forskellige stande. Her kunne de høre om brugerinvolvering, forskning, uddannelse og ernæring - og få en guidet tur i klinikken.

 - Mange af de gæster, jeg talte med, nævnte som noget helt særligt den begejstring de mærkede ved standene. Og det er jeg stolt af, sagde Troels Krarup Hansen.

Læs også: Første dag for diabetesbehandling i nye rammer

Mus og kaffe

I nærheden af StenoPanelets stand kunne man høre en stemme sige:
- Hvad har betydning for et godt liv med diabetes? Det skal jeg sige dig: At man er godt gift!

Stemmen tilhørte Britta Bruun fra Aarhus Lokalforening, der sammen med 125 andre medlemmer af lokalforeninger i Region Midtjylland var på besøg hos Steno Diabetes Center Aarhus i de halvt år "gamle" rammer i Forum.

- Jeg har selv haft type 2-diabetes i syv år og er meget imponeret af stedet her. Det bliver til gavn for så mange mennesker, sagde Britta, før hun gik hen for at høre mere om forskningen i sammenhæng mellem koffein og type 2-diabetes.

- Jeg gad i øvrigt godt se den mus, der har fået 10 kopper kaffe!

Arrangementet sluttede klokken 19, hvor blandt andet bussen med 38 gæstende vestjyder kørte retur til Holstebro, Ringkøbing og Skjern.

 

Kontakt

Troels Krarup Hansen
Direktør

troeha@rm.dk
+45 6167 9616

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?