Forskere afkoder bjørnens hemmelighed i jagten på ny behandling og forebyggelse af livsstilssygdomme
19-04-2023
Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med tyske kolleger brugt 13 år på at finde ud af, hvorfor bjørne ikke får blodpropper og mister muskelmasse under deres dvale. Resultatet kan føre til nye banebrydende lægemidler. Foto: Ole Frøbert.
Mens bjørnen sover finder forskere nye opdagelser om bjørnens fysiologi og forsvar mod blodpropper. Den nye viden kan være nøglen til nye banebrydende lægemidler og bruges til at forebygge sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdom.
For de fleste mennesker er længere tids inaktivitet forbundet med en øget risiko for at udvikle blodprop på grund af den begrænsede blodgennemstrømning i årerne.
Men hvorfor får bjørne, der i deres vinterhi sover i månedsvis uden at bevæge sig, ikke blodpropper?
Det har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse efter 13 års arbejde nu fundet svaret på.
Nøglen ligger i et protein, der er med til at bekæmpe inflammation og sikrer, at blodet størkner ved blødninger.
- Dette protein er nøglen til en naturlig mekanisme til at beskytte kroppen mod blodpropper, når den ikke kan bevæge sig. Dette fund er meget spændende, da det potentielt kan have stor betydning for mennesker, der er i fare for at udvikle blodpropper på grund af inaktivitet.
Det fortæller Ole Frøbert, professor ved Health, Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus. Han er én af forskerne bag det store internationale studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Science.
- Hvis bjørnens naturlige mekanismer kan overføres til den menneskelige fysiologi, kan det vise sig at være en schweizerkniv med løsninger på store udfordringer. Det kan eksempelvis åbne for udvikling af en ny type skånsom, forebyggende medicin mod blodpropper med markant lavere risiko for blødning og andre bivirkninger, vurderer Ole Frøbert.
Læs også: Ny professor vil styrke samarbejdet inden for diabetes, hjertesygdom og klinisk farmakologi i Aarhus og Sverige
Formålet med projektet er at skaffe viden om bjørnens fysiologi, som kan bruges til at forebygge en række sygdomme såsom diabetes, liggesår, blodpropper og hjertesygdomme.
Du kan møde Ole Frøbert og høre meget mere om hans arbejde med bjørne og hvordan det inspirerer til forskning i overvægt, diabetes og hjertekarsygdom til Forskningens Døgn i Forum den 28. april.
Læs mere om studiet
- Aarhus Universitet: Forskere afkoder bjørnens hemmelighed i jagten på ny behandling mod blodpropper
- TV2: Bjørne i vinterhi kan redde patienter med blodpropper, viser ny forskning
- Science: Now we know why hibernating bears don’t get blood clots
- Science: Immobility-associated thromboprotection is conserved across mammalian species from bear to human
Kontakt
Ole Frøbert
Professor
olefro@clin.au.dk
+46 730 895 413
Niels Jessen
Forskningschef
niels.jessen@biomed.au.dk
+45 2859 6352
Tilmeld dig vores nyhedsmail
Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.
Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.
Tilmeld dig her.
Abonnér på vores nyheder
Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.
Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.
Smart, ikke?