SAMBLIK-diabetes bestod hverdagstesten og giver anbefalinger til fremtidens fælles patientoverblik

19-10-2026

To års test af IT-løsningen SAMBLIK-diabetes er forbi. Efter én obligatorisk måned kunne læger og sygeplejersker selv vælge, om de ville fortsætte med at bruge løsningen til at danne sig et patientoverblik i forbindelse med diabeteskonsultationer. Over halvdelen fortsatte med at bruge SAMBLIK-diabetes - især til at skabe overblik over patienter med komplekse forløb og problemstillinger.

Blodprøverne ligger ét sted, medicinen et andet og aftalerne hos øjenlægen og fodterapeuten et helt tredje. En patient med diabetes kommer vidt omkring i sundhedsvæsenet, men oplysningerne følger ikke altid med. I de tilfælde bliver det patienten selv, der må bære information mellem speciallæge, egen læge, ambulatorie og kommune.

SAMBLIK-diabetes blev udviklet for at samle informationerne i ét fælles overblik og gøre det lettere for sundhedsfaglige hurtigt at se en patients samlede historik. Løsningen viste sit potentiale ved en pilottest i 2019, hvor deltagerne især fremhævede to ting: tidslinjer, der stiller medicin og målinger op over for hinanden, og et samlet overblik over patientens kontakter.

Pilottesten viste dog ikke, om de sundhedsfaglige faktisk ville tage løsningen til sig i en travl klinisk hverdag. Det spørgsmål er der nu kommet svar på, efter at Steno Diabetes Center Aarhus har testet SAMBLIK-diabetes i to år sammen med Steno Diabetes Center Sjælland og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Over halvdelen tog løsningen til sig

I alt deltog 110 sundhedsfaglige fra almen praksis, hospitaler og kommuner i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Ét resultat skiller sig ud: Efter den obligatoriske første måned fortsatte over halvdelen af dem, der havde diabeteskonsultationer, med at bruge SAMBLIK-diabetes - ikke til alle konsultationer, men primært i forbindelse med komplekse forløb og problemstillinger, eller når den sundhedsfaglige så en patient første gang.

- Det er et vigtigt resultat, fordi det gør det tydeligt, hvornår SAMBLIK-diabetes giver værdi - og det er, når tingene bliver komplekse. Her har vi ramt noget, som de sundhedsfaglige kan bruge, siger projektleder Morten Bonde Klausen, Steno Diabetes Center Aarhus, der har stået i spidsen for afprøvningen.

- Desuden synes jeg, at værdiskabelsen taler sit tydelige sprog, når en stor andel af deltagerne helt frivilligt har taget løsningen til sig i en travl hverdag. Det fortæller også, at det er en intuitiv løsning.

Muligheder i den faglige dialog på tværs

Et centralt element i SAMBLIK-diabetes er, at sundhedsfaglige i almen praksis, hospital og kommune får adgang til samme overbliksvisning via ét klik i eget journalsystem. Den funktion viste sin styrke i afprøvningen, når egen læge og hospitalet skulle tale sammen om en patient. Siden 2018 har egen læge skullet søge råd hos hospitalets diabetesambulatorium, før en patient med type 2-diabetes eventuelt henvises.

I et af eksemplerne fra evalueringen var en patients nyrefunktion begyndt at skride, og den praktiserende læge kunne ikke helt se hvorfor. Lægen ringede til en specialist på hospitalet, og mens de talte, kiggede de begge på det samme skærmbillede i SAMBLIK-diabetes. Sammenhængen tonede tydeligt frem: Nyretallet var begyndt at falde præcis, da patienten fik noget ny medicin.

- Det er rart, at de på ambulatoriet kan se det samme, fordi man er fri for at forklare alt muligt. De er fri for at høre på mig i et kvarter, siger en praktiserende læge, der afprøvede SAMBLIK-diabetes.

Fem ud af seks deltagere vurderede, at SAMBLIK-diabetes kan løfte kvaliteten af den faglige sparring på tværs af sektorer. Dog kan det variere, hvor stor en betydning det har for den enkelte samtale – i nogle tilfælde er telefonen tilstrækkelig.

- Erfaringerne med SAMBLIK-diabetes i specialistrådgivningen har bredere og interessante perspektiver i forhold til sundhedsreformen. Også her er der jo strategier om, at mere behandling tæt på borgerne skal understøttes af primærsektorens muligheder for at søge specialistrådgivning, når det er nødvendigt, siger Morten Bonde Klausen.

I kommunerne blev SAMBLIK-diabetes afprøvet på forskellige områder inden for sygepleje og sundhedsfremme. IT-løsningen gav muligheder for at understøtte borgeren i at følge sine forløb samt vurdere og tilpasse indsatser efter borgerens sygdomsbyrde. Det kunne for eksempel være i forbindelse med afklarende samtaler, hvor de kommunale medarbejdere skal spore sig ind på, hvordan kommunen bedst muligt kan hjælpe en borger med diabetes. I den kontekst gav SAMBLIK-diabetes et overblik og nogle informationer, som medarbejderne ikke er vant til at have. Flere kommunale medarbejdere oplevede dog også, at et overblik over én sygdom blev for snævert i en kommunal kontekst. Ønsket om at komme ud over én sygdom var derfor tydeligt i kommunerne, men også blandt flere deltagere i almen praksis. ”Man kunne nærmest ønske sig det til alle sygdomme,” som en praktiserende læge siger i evalueringen.

Steno Diabetes Center Aarhus har parallelt med afprøvningen arbejdet på at udvikle en bredere version af SAMBLIK, som ikke er afgrænset til diabetes.

Barrierer skal tænkes ind i udviklingen af fremtidens patientoverblik

I afprøvningen blev deltagerne fulgt tæt med hyppige statusinterviews. Derfor har evalueringen også afsløret, hvorfor nogle deltagere ikke tog SAMBLIK-diabetes til sig.

Den tydeligste enkeltstående årsag til ikke at bruge SAMBLIK-diabetes fandtes i almen praksis. Her har lægerne siden overenskomsten i 2018 haft et andet digitalt værktøj, de såkaldte forløbsplaner, til patienter med kroniske sygdomme. For hver sjette deltager var det grund nok til at sige nej tak.

Desuden var der tegn på, at kommunernes brug af SAMBLIK-diabetes hang sammen med, om de brugte Sundhedsjournalen, som indeholder en lang række sundhedsoplysninger om borgerne.

- Det er klart, at et nyt overblik har svært ved at finde plads, hvis det overlapper for meget med et andet. Så bliver det bare endnu et sted, man skal slå op. Det er enormt vigtigt at være helt tydelig i at afgrænse formålet med forskellige løsninger eller at tænke dem klogt sammen. Ellers bliver fremtidens løsninger ikke brugt, siger Morten Bonde Klausen.

Erfaringerne har direkte relevans for sundhedsreformen, hvor der er planer om at udvikle en ny fælles tværsektoriel visningsløsning. Evalueringen viser, at det især er afgørende at se på overlappet med forløbsplaner i almen praksis.

Evalueringen giver samtidig en række konkrete anbefalinger til de kildesystemer, som SAMBLIK-diabetes har hentet data fra, og som et fremtidigt patientoverblik givetvis også vil trække på. Et af dem er Fælles Medicinkort, den nationale it-løsning, der giver overblik over borgerens aktuelle medicin.

Evalueringen viser, at bør gemme data længere end de nuværende to år, så man kan vise længere tidslinjer med medicinhistorik. En læge fra afprøvningen kalder det potentielt ”patientfarligt”, at historikken er så kort.

Derudover bør man fremover sikre adgang til data og overblik for alle relevante faggrupper i kommunerne, herunder ergoterapeuter og kliniske diætister.

- Vi har vist, hvad et fælles tværsektorielt overblik kan gøre, både i konsultationen og i samarbejdet med specialisterne, og samtidig har vi en række konkrete anbefalinger til datagrundlaget og visningerne. Vi har parallelt med afprøvningen udviklet en version af SAMBLIK, som ikke er afgrænset til diabetes. Nu håber jeg, at vores samlede erfaringer bliver brugt, så fremtidens fælles overblik bliver noget, som de sundhedsfaglige rent faktisk tager i brug, siger Morten Bonde Klausen.

• SAMBLIK-daibetes er et digitalt overblik over patienter med diabetes udviklet af Steno Diabetes Center Aarhus. Det blev åbnet med fra behandlerens eget journalsystem og viste det samme billede i almen praksis, på hospitaler og i kommuner.
• Data kunne for eksempel være blodprøvesvar, medicin og receptudleveringer fra Fælles Medicinkort, aftaler i alle sektorer, målinger fra almen praksis’ forløbsplaner og fodstatus.
• Afprøvning i perioden 2024-2026 med 110 sundhedsfaglige fra 21 lægepraksisser, 5 hospitalsambulatorier og 4 kommuner i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Hver enhed blev fulgt i 12 måneder.
• Evalueret på baggrund af 149 statusinterviews, 30 afsluttende interviews og data om brugen af værktøjet.
• 44 af 65 deltagere med diabeteskonsultationer blev ved med at bruge overblikket efter den første måned, 29 lejlighedsvist og 15 fast. 11 fravalgte det på grund af overlap med forløbsplanerne, 10 fordi de var tilfredse med deres nuværende systemer.
• 31 af 37 deltagere oplevede bedre rådgivning mellem almen praksis og hospital.

Læs mere om SAMBLIK-diabetes her.

• SAMBLIK-diabetes: Hovedresultater
• SAMBLIK-diabetes: Evalueringsrapport