Video om læringsforløbet DiabetesGuide

Hør om læringsforløbet DiabetesGuide, og hvad du kan få ud af at tage forløbet.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Om DiabetesGuide

DiabetesGuide er et webbaseret undervisningstilbud, der gennem fire moduler giver grundlæggende viden om diabetes målrettet social- og sundhedsassistenter, -hjælpere samt ufaglærte, som arbejder i den kommunale pleje- og omsorgssektor og møder borgere med diabetes.

DiabetesGuide fungerer som et praktisk og lettilgængeligt læringsværktøj, som kan benyttes efter behov og i eget tempo.

Forløbet er tilgængeligt på mobil, tablet og computer og består af fire hovedmoduler, der formidler anvendelsesorienteret viden gennem videoer, quizzes, cases og opgaver, understøttet af praktiske printbare skemaer.

Kernen i DiabetesGuide er den praksisnære og hverdagsrettede kompetenceudvikling, der gennem øvelser og refleksionsopgaver i egen praksis understøtter forankringen i praksis - uanset hvornår på døgnet, medarbejderen udfører sin praksis.

Test og samarbejde

DiabetesGuide er udviklet i en agil proces i tæt samarbejde med plejecentre i:

  • Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Herning Kommune
  • Hedensted Kommune
  • Viborg Kommune
  • Norddjurs Kommune
  • Aarhus Kommune

De har bidraget med cases fra egen praksis samt test og afprøvning af prototypen.

Prototypen er senere blevet færdigudviklet med yderligere tests samt løbende input og bidrag fra medarbejdere fordelt bredt ud i pleje- og omsorgssektoren i Regionen.

Der er lagt stor vægt på, at målgruppen skal kunne se sig selv i de udfordringer, opgaver og cases som de præsenteres for, så de nemt kan omsætte det til egen hverdag og praksis.

Kontakt

Louise Brøndum Kristensen

Uddannelseskoordinator 

louise.b.kristensen@rm.dk
+45 20 37 37 29