Regional udviklingsdag 2024
Hvordan kan man transformere behandlingsforløb til en behovsstyret behandling, hvor de, der har størst behov, får mest?
Behovsstyret behandling: Erfaringsudveksling, inspiration og ny viden
Regional Udviklingsdag fandt sted 14. november 2024 i Randers. I år var beskæftige emnet behovsstyret behandling i et nutidigt perspektiv.
Mange steder er man allerede rigtig godt i gang med at transformere behandlingsforløb og tilbud til behovsstyret behandling.
Hvilke erfaringer kan vi lade os inspirere af?
Og hvilke overvejelser giver disse erfaringer os?
Målgruppen for udviklingdagen er sundhedsprofessionelle, der arbejder med diabetesbehandling ved hospitalerne i Region Midtjylland.
På programmet var blandt andet:
- Jørgen Andersen, formand for Diabetesforeningen, gav sit perspektiv på, hvad patienterne oplever og tænker om transformationen til behovsstyret diabetesbehandling.
- Inspirationsoplæg om, hvordan andre på kronikerområdet arbejder med omstillingen til behovsstyret behandling.
- Sparring og snakke på tværs om, hvad den behovsstyrede behandlingstilgang kommer til at betyde for, hvordan vi organiserer os, vores roller som klinikere, vores arbejdsgange, vores krav og forventninger til hinanden, patienter og pårørende.
- Faglige debatter om mennesket, motion, mekanik og mad.
Hvad tager du med dig fra Regional Udviklingsdag?
Lene Berg Riisager fra Børn og unge på Regionshospitalet Randers
Jeg synes fokus i dag har været meget på de voksne, men det med at bruge teknologien, er interessant.
Hvis vi kan bruge idéerne fra Region Sjællands KOL-område med at kombinere teknologi og telefonopkald, så kunne det hjælpe nogle af de unge mennesker.
Når unge går på gymnasiet eller studerer, kan de ikke altid tage fri og kan ikke bruge tid og transport for at komme til samtaler på sygehuset. Med teknologi og telefonopkald kan man give dem en fleksibilitet. Det kan også hjælpe børnefamilierne.
Malene Nørskov fra Børn og ungeklinikken på Regionshospitalet Gødstrup
Den behovsstyrede diabetesbehandling er en individuel behandling. Det kræver mere teknologi at kunne trække behandlingen ud af sygehusene og ind i hjemmene.
Jeg arbejder med børn og unge, og hvis vi skal bruge de her informationer, skal det være respektfuldt med sigte på barnets behov.
Man skal være opmærksom på, at dem, som udebliver, er dem, der har mest brug for det.
Ditte Hermansen, projekt- og udviklingsmedarbejder fra Regionshospitalet Horsens
Jeg tænker lidt over, hvad vi gør med de sårbare patienter. Hvad skal der til, for at nå ind til dem med sundhedspædagogiske metoder.
Jeg synes, vi havde nogle spændende snakke i dag. I dialogerne finder man ud af, om vi tænker det samme i de forskellige afdelinger på tværs af regionen.
Se eller gense oplæg fra dagen
Se oplæggen i deres fulde længde: