Mennesker med diabetes får det bedre i nyt brugerstyret forløb
Hos Steno Diabetes Center Aarhus blev mennesker med type 1-diabetes før ofte indkaldt 3-4 gange om året til en samtale med en diabeteslæge eller sygeplejerske, hvor der på forhånd var fast procedure for, hvad der skulle tales om. Nu bliver man tilbudt selv at tage stilling til, hvor ofte og hvordan man vil mødes med sin diabetesbehandler – samt hvad der skal tales om til møderne.
Den nye måde at gøre tingene på er et resultat et et forskningsprojekt, som Annesofie Lunde Jensen har været initiativtager til.
Hun er klinisk sygeplejespecialist og forsker på Steno Diabetes Center Aarhus.
”Vi spurgte vores patienter, hvad de synes om at komme hos os. De synes, vi var flinke og dygtige, men flere sagde også, at det nogle gange var spild af tid. Indimellem havde de ikke brug for at snakke med os – eller kunne have nøjes med et telefonopkald,” siger Annesofie Lunde Jensen.
Brugerne kender bedst deres egne behov
Derfor udviklede hun sammen med nogle kollegaer og patienterne et brugerstyret forløb.
Forløbet går ud på, at mennesker med diabetes har mere fleksibilitet til at bestemme, hvorvidt de ønsker at komme de typiske 3-4 gange om året.
De kan også selv afgøre, om mødet skal foregå ved fysisk fremmøde eller over telefonen.
Og så kan de ikke mindst få stor indflydelse på, hvad der skal på mødets dagsorden. Det gør de ved at udfylde et spørgeskema inden mødet.
”På den måde er det personen med diabetes, der sætter agendaen for samtalen – og lægen eller sygeplejersken ved på forhånd, hvad personen har behov for at tale om”, siger Annesofie Lunde Jensen.
”Dermed bliver de medspillere i deres eget forløb”, siger hun.
De brugerstyrede forløb har den ønskede effekt
Forløbene er afprøvet, og forskerne bag har undersøgt og analyseret på, hvilken effekt de nye forløb har haft sammenlignet med de normale forløb, hvor man mødes med lægen eller sygeplejersken 3-4 gange om året til en samtale, hvor emnerne stort set er fastlagt på forhånd uden brugernes input.
”Der er ikke nogen fysiske forskel at spore. Langtidsblodsukkeret ændrer sig for eksempel ikke af det her”, siger Annesofie Lunde Jensen.
”Men psykosocialt gør det en stor forskel. Langt de fleste deltagere får det meget bedre og involverer sig mere i deres behandling”, siger hun.
En af forsøgsdeltagerne beskriver, hvordan hun oplever langt større fleksibilitet i sit hverdagsliv, fordi hun ikke skal køre en time frem og tilbage, men i stedet kan snakke med sin læge eller sygeplejerske over telefonen.
En anden beskriver, hvordan han førhen oplevede, at når han mødte op til en samtale, så fik han at vide, hvordan han havde det – og nu, i det nye forløb, så er det ham selv, der kommer og fortæller, hvordan han har det.
”Vi har nogle parametre her, hvor patienterne faktisk oplever et bedre behandlingsforløb,” siger Annesofie Lunde Jensen.
De fleste deltagere ønsker at fortsætte
169 ud af de 177 forsøgsdeltagere ønsker at fortsætte med det brugerinvolverede forløb.
De 8 resterende ønsker ikke at fortsætte – enten, fordi de ikke føler et behov for denne involvering, eller fordi de føler sig usikre på det.
”Og det er lige netop dét, det handler om – at vi kan tilbyde begge dele. At kunne give personer med diabetes et individuelt tilrettelagt forløb, der passer til deres ønsker og behov. Vi skal ikke bare give alle det samme. Der er nogle, der har brug for mere og andre mindre”, siger Annesofie Lunde Jensen.
Udrulles i hele Region Midtjylland
Man er nu i gang med at implementere de brugerinvolverende forløb til resten af Region Midtjyllands regionshospitaler. Og inden for de kommende par år sker det måske på landsplan.
”Vi kan også bruge noget af den viden, vi har fra det her projekt i forløb for mennesker med type 2-diabetes, da de har nogenlunde samme forløb som dem med type 1-diabetes. Det er generelt relevant for folk med kroniske sygdomme, der går i faste forløb i vores sundhedsvæsen, at opnå større indflydelse på deres behandlingsforløb”, siger Annesofie Lunde Jensen.