Med familien som omdrejningspunkt: Omar vil forbedre behandling og forebyggelse af type 2-diabetes
10-08-21
Læge og ph.d Omar Silverman modtager 1,2 mio. kroner af Danish Diabetes Academy. Han forsætter sin forskning i sammenhængen mellem familierelationer og type 2-diabetes ved Steno Diabetes Center Aarhus og vil udvikle en ny familie-fokuseret tilgang til forebyggelse og behandling af sygdommen.
Familieforhold kan påvirke udviklingen af type 2-diabetes. Derfor er det vigtigt, at vi lærer mere om, hvordan vi kan bruge familieoplysninger til at forebygge sygdommen og forbedre behandlingen af personer med type 2-diabetes.
Det forsker mexicanske Omar Silverman i ved Steno Diabetes Center Aarhus. Nu har han, sammen med og under vejledning af sin hollandske professor Daniel Witte, fået muligheden for at forske videre og udvikle en ny familie-fokuseret tilgang til forebyggelse og behandling af type 2-diabetes. Det sker via en postdoc-bevilling fra Danish Diabetes Academy på 1,2 mio. kroner.
Potentialet i familierelationer
Det nye postdoc-projekt står på skuldrene af deres tidligere arbejde, der viser, hvordan familierelationer påvirker risikoen for type 2-diabetes.
Resultaterne viste, at personer, som lever i familier, hvor forekomsten af type 2-diabetes er høj, har en markant øget risiko for selv at udvikle sygdommen, særligt hvis familiemedlemmet bliver diagnosticeret i en yngre alder. Resultaterne fremhæver således vigtigheden i at udvide forståelsen for samspillet mellem genetiske determinanter for diabetes og sociale, adfærds- og miljømæssige determinanter, som ses i familier på tværs af generationer.
Det skriver Danish Diabetes Academy.
Robuste beviser for risikoforudsigelser
Omar Silverman vil nu ved hjælp af de danske registre og databaser undersøge, hvordan et bredere kendskab til familiens sygdomshistorie kan bidrage til at forbedre identifikationen af personer, som har høj risiko for at udvikle type 2-diabetes. Til at underbygge sine data fra register-undersøgelser vil han yderligere gennemføre et "cross-sectional" studie, der fokuserer på at opsamle informationer om søvn, måltider og fysisk aktivitet hos par, hvor den ene lever med type 2-diabetes.
- Projektet vil bidrage til at forebygge type 2-diabetes ved at levere robuste beviser for risikoforudsigelser på familie- og individuelt niveau, der kan være relevante for brug af en registerbaseret model som et klinisk og folkesundhedsværktøj, siger professor Daniel Witte til Danish Diabetes Academy.
Fakta
- Projekttitel: Improving type 2 diabetes prevention and care. The potential of family relations
- Forskningsinstitution: Steno Diabetes Center Aarhus
- Hovedvejleder: Professor Daniel Witte
Kontakt
- José Omar Silverman Retana, MD, PhD, jossil@rm.dk, 6017 7914.
- Tore Christiansen, Managing Director, Danish Diabetes Academy, tore.christiansen@rsyd.dk, 2964 6764.
Kontakt
Daniel R. Witte
Professor
Tilmeld dig nyhedsmail her
Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.
Målgruppe
Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.
Arbejder du i almen praksis i Region Midtjylland, kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev 'DiabetesNyt' her
Abonnér på vores nyheder
Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.
Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.
Smart, ikke?