Steno Diabetes Centrene udgiver podcast om diabetesforskning
31-05-2021
Kan kosttilskud gøre en forskel, når man har diabetes? Kan man forebygge nerveskader tidligere? Og hvordan kan familier tale om livet med diabetes?
Det og meget mere jagter vi svaret på i ”Diabetesforskerne” – en ny podcast - der tager rundt i hele landet og møder nogle af de dygtige forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes. Viden, der måske kan ændre på, hvordan vi forstår, forebygger eller behandler de mange forskellige former af diabetes.
Podcasten udgives af de fem danske Steno Diabetes Centre og består af i alt 10 episoder, som udgives hver mandag i løbet af sommeren 2021 med start den 31. maj, hvor du kan lytte til de tre første afsnit.
Find de tre første afsnit af Diabetesforskerne her.
Forskning giver et blik ind i fremtiden
Diabetesforskning er en forudsætning for at kunne behandle diabetes effektivt. Nye forskningsresultater ændrer løbende den kliniske hverdag på hospitalet, og kan ændre hverdagen for personer med diabetes og deres pårørende.
Podcasten ”Diabetesforskerne” sætter fokus på, hvordan forskningen inden for diabetesområdet kan gøre en konkret forskel for personer med diabetes og pårørendes hverdag. Podcasten tager lyttere med ind i den enkelte forskers lille univers og vil berøre mange emner: Motion, kost, teknologi, følgesygdomme, familierelationer, graviditet, forebyggelse og tværfaglig behandling. Der er en ny forsker fra hele landet i hvert afsnit, der sammen med værten dykker ned i et forskningsprojekt, der har et helt særligt emne.
En ny måde at kommunikere på som sundhedsvæsen
Poul Erik Jakobsen, centerdirektør i Steno Diabetes Center Nordjylland, forklarer, at målgruppen for podcasten er personer med diabetes og pårørende, men han tror også den brede befolkning vil kunne finde podcasten interessant.
- Vi har lavet podcasten, fordi mange med diabetes gerne vil vide mere om, hvad der forskes i, og hvordan forskningsresultaterne kan omsættes i en bedre hverdag med diabetes. Jeg tror imidlertid, at der er mange andre, der også kan være nysgerrige efter at lytte med og blive klogere på, hvordan man forsker, og hvad der forskes i – hvad enten, at de arbejder i sundhedsvæsenet eller bare generelt synes, at forskning er spændende, fortæller Poul Erik Jakobsen og fortsætter:
- Vi ønsker med podcasten at skabe en ny måde at kommunikere på som sundhedsvæsen, der i høj grad er på brugerens præmisser. Det gode ved podcasts er, at man kan lytte til det, hvor og hvornår man har lyst. Man kommer helt tæt på forskerne og deres arbejde på en anden måde end traditionel forskningsformidling.
Podcasten er produceret af podcastbureauet Kontekst & Lyd. Det er første gang, de fem Steno Diabetes Centre går sammen om at lave en podcast.
Flere lytter til podcast
Ifølge DR's Medieforskning er der sket en væsentlig stigning i antallet af danskere, som lytter til podcasts. I 2016 lyttede 9 procent af danskerne til podcasts – hver uge, mens det tal var steget til 26 procent i 2020.
Der er sket en stigning blandt alle aldersgrupper, men mest populært er det blandt de 15-31-årige, hvor det er hele 44 procent, der lytter hver uge. Der findes i dag mere end 2.500 dansksprogede podcasts – og mere end 1,8 millioner på verdensplan.
Podcast om diabetesforskning
Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes? Det jagter vi svaret på i Diabetesforskerne.
Diabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes Centre.
Kontakt
Katrine Holm Nielsen
Uddannelseskonsulent
katrni@rm.dk
+45 2027 2331
Tilmeld dig nyhedsmail her
Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.
Målgruppe
Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.
Arbejder du i almen praksis i Region Midtjylland, kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev 'DiabetesNyt' her
Abonnér på vores nyheder
Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.
Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.
Smart, ikke?