03-12-2024

Hvordan kan vi bedst måle, om en kost er sund – og hvad betyder det for mennesker med diabetes? Daniel Ibsen fra Steno Diabetes Center Aarhus har bidraget til et  internationalt studie, der kan få betydning for udviklingen af kostråd, som fremmer både sundhed og bæredygtighed.

"At vælge den rigtige måde at vurdere kost på kan gøre en stor forskel, når vi laver kostråd eller analyserer kostens effekt på sundheden," siger Daniel Ibsen, der er ernæringsepidemiolog ved Steno Diabetes Center Aarhus. For mennesker med diabetes er kosten en væsentlig del af behandlingen, blandt andet fordi den kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret og reducere risikoen for følgesygdomme.

Undersøgelsen, der omfatter data fra Danmark, Sverige og Mexico, fokuserede på forskellige metoder til at vurdere plantebaserede kostformer, og til at måle, hvor gode folk er til at efterleve nogle bestemte kostformer.

Forskerne undersøgte, hvordan måden, man måler på, påvirker sammenhængen mellem kosten og risici som dødelighed, hjertesygdomme og klimabelastning. De kiggede på syv metoder til at evaluere, hvor tæt personer fulgte EAT-Lancet-diæten – en plantebaseret kost med meget grønt og lidt kød og mejeriprodukter.

De testede flere "scoringssystemer", der giver point til forskellige fødevarer baseret på sundhedsværdi og miljøpåvirkning. To metoder – Stubbendorff- og Colizzi-scorerne – blev fremhævet som de mest præcise, fordi de både vurderer kvaliteten og mængden af plantebaserede fødevarer.

Hvorfor giver scoringssystemerne forskellige resultater?

De forskellige scoringssystemer vurderer kosten på forskellige måder, hvilket kan føre til variationer i resultaterne.

Her er nogle af de væsentligste forskelle:

1) Hvad tæller som plantebaseret?

Nogle systemer giver point for alt, der kommer fra planter – også mindre sunde valg som sukkerholdige drikke og hvide ris. Andre vægter sunde plantefødevarer som grøntsager, fuldkorn og nødder højere og reducerer point for usunde plantebaserede fødevarer.

Eksempel:
En person, der spiser meget frugt og grønt, scorer højt i alle systemer. Men hvis de også spiser sukker og hvide ris, vil kun nogle systemer reducere deres samlede score.

2) Kvaliteten af fødevarer

De bedste systemer vurderer ikke kun mængden, men også kvaliteten af maden. De fokuserer på næringsrig mad og nedtoner fødevarer, der er kalorietunge, men uden væsentlige næringsstoffer.

Eksempel:
En salat med grøntsager og fuldkorn scorer højt, mens en plantebaseret kage med meget sukker får en lavere score.

3) Balancen mellem madtyper

Nogle systemer vurderer også balancen mellem plantebaserede og animalske fødevarer. Selv hvis kosten indeholder mange planter, kan en stor andel kød eller mejeriprodukter trække scoren ned.

Eksempel:
En person, der spiser mange grøntsager, men også meget rødt kød, vil score lavere i systemer, der vægter mindre animalsk forbrug.

Vision om bedre, målrettede kostanbefalinger

"Vi håber, at vores resultater kan hjælpe med at udvikle værktøjer, der gør det nemmere at vurdere om personer følge en sund og bæredygtig kost som EAT-Lancet diæten," siger Daniel Ibsen.

Studiet understreger, at det har stor betydning hvordan vi definerer og beregner efterlevelse af bestemte kostformer.

For mennesker med diabetes kan bedre målemetoder føre til mere præcise kostråd, der hjælper med at kontrollere blodsukkeret og tager højde for individuelle behov. Dette kan reducere risikoen for følgesygdomme og samtidig gøre kosten mere bæredygtig.

Læs mere om studiet i forskningsartiklen fra The Lancet Planetary Health:

• Læs artiklen i The Lancet Planetary Health