09-04-2024

De danske Steno Diabetes Centre deltager på Folkemødet 2024 med et stærkt hold af klinikere, forskere og ledere, som er klar til at debattere fremtidens udfordringer og løsninger i sundhedsvæsenet.

Mød vores profiler herunder. Og tag fat i os, hvis du har en debat, vi kan spille ind i. Det kunne for eksempel handle om:

  • Fremtidens behandling af kronisk sygdom
  • Digitalisering i sundhedsvæsenet
  • Ulighed og forebyggelse
  • Børn og unge - trivsel og forebyggelse af overvægt
  • Samarbejde på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner

Mød vores profiler fra Steno Diabetes Center Aarhus

Troels Krarup Hansen, direktør og professor

Det går godt med diabetesbehandlingen i Danmark. Vi skal bruge det fantastiske momentum, som etableringen af de danske Steno Diabetes Centre har skabt, til at udvikle nye og bedre forløb for mennesker med diabetes. Forløb, som kan fungere som inspiration for alle kronikerforløb.

Med moderne behandling, adgang til den nyeste diabetesteknologi og en national digital infrastruktur er det muligt i langt højere grad at sætte patienterne fri og samtidig sikre den nødvendige kvalitet, tryghed og inddragelse i forløbene.

Mærkesager

  • Brugerdreven innovation i fremtidens sundhedsvæsen
  • Digitalt understøttede behandlingstilbud til mennesker med kroniske sygdomme
  • Glukosesensorer og ny diabetesteknologi.

Annelli Sandbæk, enhedschef og professor

Alle med diabetes skal leve et godt liv. Et liv, hvor en sygdom som diabetes fylder mindst muligt – uanset om man har type 1- eller type 2-diabetes. I dag ved vi allerede meget om, hvad der skal til for at leve et godt liv med kronisk sygdom. Alligevel er der stor forskel på sygdomsbyrden for den enkelte.

Derfor er vi optaget af, at de personer, som har brug for mest omsorg, også får mest, og at de sundhedsbehandlere, som skal hjælpe, er klædt på med nyeste viden og redskaber til at skabe tryghed og sammenhæng.

Mærkesager

  • Samarbejde mellem almen praksis og hospitaler
    om personer med kronisk sygdom
  • Mere fokus på de kommunale indsatser målrettet
    personer med kronisk sygdom
  • Forebyggelse af diabetes og relaterede kroniske
    sygdomme.

Jane Nautrup Østergaard, programleder og ph.d.

Børn og unge bruger mindre og mindre tid på bevægelse, sport og udendørs leg, og flere oplever mistrivsel og uhensigtsmæssig vægtudvikling. Det er et eksempel på ét af nutidens vilde og komplekse problemer, som mange arbejder på at løse. Men det er en gordisk knude, som ikke har én magisk løsning.

Vi tror på, at en systemorienteret tilgang, hvor vi sammen med lokalsamfund og kommuner afdækker lokale udfordringer og udvikler lokale løsninger, sikrer bæredygtighed og skalerbarhed, når vi skal forbedre sundheden blandt vores yngste borgere.

Mærkesager

  • Forebyggelse og sundhedsfremme med særlig fokus
    på børn, unge og mænd
  • Behandling af overvægt målrettet børn i kommunerne
  • Systemorienterede tilgange til at løse komplekse
    og vilde problemer.

Mød alle profilerne fra Steno Diabetes Centrene

 

Klik på billedet og mød alle profilerne:

Kontakt

Troels Krarup Hansen
Direktør

troeha@rm.dk
+45 6167 9616

Gå til kontakt side for Annelli Sandbæk

Annelli Sandbæk
Enhedschef

anesnd@rm.dk
+45 2128 2073

Jane Nautrup Østergaard
Programleder, PhD

janeos@rm.dk
+45 2388 2456

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?