Første forsøg i Danmarks unikke ”ånderum”

10-04-2024

- Vi får mulighed for at sætte mennesket under lup på en ny måde, og uden at folk skal have en masse måleinstrumenter på kroppen. Som forsker vil man gerne have kontrol over alle variable og eliminere usikkerheder. Nu har vi høj grad af kontrol og mulighed for præcise målinger af mennesker under noget, der ligner normal adfærd, siger Niels Jessen (tv.), forskningschef ved Steno Diabetes Center Aarhus.

I Steno Diabetes Center Aarhus findes Danmarks mest moderne metaboliske kamre. To små, hermetisk lukkede værelser, hvor forsøgspersoner tilbringer alt fra timer til flere dage i træk, åbner for nye muligheder inden for forskning i diabetes og stofskiftet.

”Ånderummet” står der med whiteboard-tusch udenfor døren ind til lokalet med topmoderne metaboliske kamre, der blev etableret i 2023.

- Det mest nøjagtige navn ville være 'helrums-indirekte kalorimeter', men det er en mundfuld, forklarer Simon Bøggild Hansen, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Aarhus og Hormon- og Knoglesygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Han er i færd med at afslutte første forsøgsrække i rummene.

I Ånderummets to kamre finder man basale møbler som et bord, en seng og et toilet, men det, der adskiller rummet fra det gennemsnitlige kollegieværelse, er dets evne til at måle nøjagtige metaboliske data.

Udstyret med avanceret teknologi gør kamrene det muligt at måle forbrændingen af ilt og produktionen af kuldioxid hos forsøgspersoner, og det giver information om energiomsætningen i kroppen, som det ellers ville være svært at få.

- Tidligere skulle man måle den slags ved at have en tætsluttende maske rundt om munden eller ligger under en speciel kappe. Dels var det begrænset, hvor længe man kunne holde ud at ligge under sådan en kappe, dels afspejler resultaterne ikke nødvendigvis, hvad der sker med stofskiftet ude i det virkelige liv, siger Simon Bøggild Hansen.

Simon Bøggild Hansens projekt, CIRCLE, udforsker interaktionen mellem døgnrytme, binyrebarkhormon og forbrænding i hverdagslige betingelser for at forstå, hvordan døgnet påvirker forbrændingen af sukker og fedt.

Et puf til kroppens indre rytme

Vores indre ur styrer, hvornår på døgnet kroppen skal være klar til bestemte opgaver. For eksempel er kroppen generelt bedst til at håndtere sukker om morgenen og fedt om aftenen.

- Vi ved ikke, hvorfor kroppen siger ”nu er det aften, og så skal vi være dårligere til at forbrænde sukker”, men må blot konstatere, at sådan er det, fortæller Simon Bøggild Hansen.

Den indre rytme i sukkerhåndteringen er forstyrret hos blandt andre mennesker med diabetes. De er modsat personer uden diabetes typisk mindre følsomme for insulin om morgenen, og dårligere til at håndtere sukker om morgenen. Og folk uden diabetes kan mærke forstyrrelsen, når de får jetlag efter rejser over flere tidszoner.

Forsøgspersonerne i Simons forsøg skal to gange tilbringe 33 timer i et metabolisk kammer. I løbet af forsøgets i alt 40 timer skal de spise det samme, lave de samme øvelser og få taget de samme prøver. Den eneste forskel på de to gange er, at de den ene gang modtager medicin uden virkning, placebo, og den anden gang får de prednisolon, binyrebarkhormon.

- Jeg har kastet min kærlighed på binyrebarkhormon, fordi der er meget forskning, der tyder på, at det direkte kan påvirke det indre ur, der producerer de rytmiske forskelle, siger Simon Bøggild Hansen.

- Jeg giver dem binyrebarkhormon for at se, om jeg kan ”skubbe deres døgnrytme ud af kurs.” Jeg kan måle på dem i over et døgn og se, om der er forskel på stofskiftets udvikling over dagen ved henholdsvis binyrebarkhormon og placebo.

En mulighed for ny diabetesforskning

Forsøget kan være med til at svare på, hvor god kroppen er til at håndtere forskellige påvirkninger i løbet af døgnet, og om det kan ændres. Tre procent af Danmarks befolkning får binyrebarkhormon i pilleform, og mange mennesker med diabetes oplever en vild stigning i blodsukkeret, når de tager binyrebarkhormon.

- Mange af de undersøgelser, vi laver i klinikken i dag, laver vi om morgenen – for eksempel blodprøver – og det siger kun noget om, hvordan man har det om morgenen. På sigt håber jeg, at vi kan lave en masse forskning med mennesker med diabetes i de her kamre, så kan vi blive klogere på, hvordan diabetes udvikler sig over dagen.

I ”Ånderummet” kan man undersøge stofskiftet i situationer, der ligner det virkelige liv. Forsøgspersonerne, såsom medicinstuderende Lasse Gaardsted Kristiansen, kan tilbringe alt fra timer til flere dage i træk i kammeret, hvilket giver et unikt indblik i, hvordan deres stofskifte fungerer gennem en hel dag med aktiviteter som lektielæsning, computerarbejde, træning og søvn.