Flere nuancer i debatten om ultraforarbejdet mad

På Folkemødets Forskningscene gav seniorforsker Daniel Borch Ibsen et indblik i usikkerhederne i forskningen i ultraforarbejdede fødevarer og hvorfor nuancer i debatten er afgørende.

07-06-2026

Ultraforarbejdede fødevarer bliver ofte omtalt som én samlet gruppe madvarer. Ifølge seniorforsker Daniel Borch Ibsen er virkeligheden mere nuanceret. På Folkemødet 2026 forklarede han hvorfor.

Hvad har rugbrød, light-sodavand, chips, plantebøffer og færdigretter til fælles? De kan alle ende i den samme brede kategori: ultraforarbejdede fødevarer.

Men netop derfor skal vi være forsigtige med at skære det hele over én kam, mener Daniel Borch Ibsen, seniorforsker ved Steno Diabetes Center Aarhus.

På Forskningsscenen under Folkemødet 2026 holdt han oplæg om ultraforarbejdede fødevarer, sundhed og den usikkerhed, der stadig præger forskningen på området. Samme tema tog han også med i TV2’s Go’ Morgen Danmark, der sendte direkte fra Allinge.

”Vi taler om det som en samlet gruppe af fødevarer. Men faktisk er det mange forskellige slags fødevarer,” siger Daniel Borch Ibsen.

I sit oplæg forklarede han blandt andet, hvordan ultraforarbejdede fødevarer typisk defineres ud fra den såkaldte NOVA-klassifikation. Her handler det ikke kun om, hvor sundt eller usundt et produkt er, men også om ingredienser og produktionsmetoder.

Det kan gøre kategorien svær at bruge som enkel rettesnor i hverdagen. For selvom mange ultraforarbejdede produkter med meget fedt, salt og sukker fortsat er gode at begrænse, gælder det ikke nødvendigvis alle produkter i kategorien.

Daniel Borch Ibsen peger på, at forskningen viser tydelige sammenhænge mellem et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer og øget risiko for blandt andet overvægt, hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Men når forskere ser nærmere på forskellige undergrupper, bliver billedet mere blandet. Nogle produkter ser ud til at være mere problematiske end andre.

Derfor efterlyser han mere præcision i både forskning, medier og kostdebatten.

“Vi skal ikke nødvendigvis være bange for forarbejdning. Der kan både være god forarbejdning og dårlig forarbejdning,” siger han.

Men hvis begrebet bliver for sort-hvidt, risikerer vi ifølge Daniel Borch Ibsen at skabe unødig forvirring og måske få folk til at fravælge produkter, der godt kan indgå i en sund kost.

Se hele Daniel Borch Ibsens oplæg fra Folkemødet Forskningsscene herunder.