Pakker er dejlige – men ikke løsningen for alle

Den nye sundhedsreform åbner et vindue for forandring. Det er nu, vi skal gribe chancen og tænke stort – og måske endda lidt vildt.

Gå direkte til:

"Tænk, hvis vi kunne starte med en blank tavle. Hvis vi kunne sætte os sammen – speciallæger, praktiserende læger, kommuner og patienter – og designe forløb, der faktisk giver mening, uden først at bekymre os om økonomiske strukturer og organisatoriske begrænsninger," skriver Liselotte Fisker, cheflæge, og Annelli Sandbæk, enhedschef, i en kronik i Ugeskrift for Læger

Kronik af Liselotte Fisker, cheflæge, Steno Diabetes Center Aarhus og Annelli Sandbæk, enhedschef, Steno Diabetes Center Aarhus

Forestil jer et øjeblik, at vi kunne starte helt forfra. At vi ikke skulle tage hensyn til budgetter, sektorgrænser eller gamle vaner.

Hvad ville vi gøre, hvis vi med udgangspunkt i sundhedsreformen kunne designe det sundhedsvæsen, vi drømmer om?

Vi ville sørge for, at de, der har mest brug for hjælp, får den rigtige støtte, mens dem, der kan selv, får mulighed for at tage ansvar. Vi ville sikre, at praktiserende læger, hospitaler og kommuner arbejdede tæt sammen uden snubletråde i form af sektorovergange og økonomiske benspænd. Og vi ville bruge teknologi og viden til at styrke både behandlerne og patienterne – ikke til at gøre systemet mere komplekst.

Den nye sundhedsreform åbner et vindue for forandring. Det er nu, vi skal gribe chancen og tænke stort – og måske endda lidt vildt.

Fra pakkeløsninger til skræddersyede forløb

Et af de store emner i den nye sundhedsreform er kronikerpakker – standardiserede forløb, der skal sikre bedre behandling til mennesker med kroniske sygdomme. Grundidéen er sympatisk: Ingen skal falde mellem stolene, og alle skal have adgang til en høj og ensartet kvalitet i behandlingen. Og hvem takker nej til en pakke?

Men vi ved fra andre områder, at faste pakker kan have utilsigtede konsekvenser. Tænk på kræftpakkerne: De har uden tvivl forbedret forløbene for mange patienter, og sammensætningen har skabt accelererede behandling, som har reddet liv. Men vi ved også, at pakkesystemet kan gøre det svært at tilpasse behandlingen individuelt. Hvis vi kopierer denne model én til én til kronikerområdet, risikerer vi at bruge for mange ressourcer på patienter, der har det fint – og for få på dem, der virkelig har brug for hjælp.

Lad os derfor tænke modulopbyggede forløb i stedet. I stedet for en fast pakke til alle, kunne vi forestille os et system, hvor den praktiserende læge sammen med patienten skræddersyr et forløb, der passer til den enkeltes behov. På den måde sikrer vi, at dem, der har det godt med deres sygdom, kan klare det selv, mens de, der har mere komplekse forløb, får den nødvendige støtte til behandlingen.

Og det er netop denne differentierede tilgang, vi skal insistere på. For hvis vi gør det rigtigt, kan vi skabe et sundhedsvæsen, der både er mere bæredygtigt og mere meningsfuldt – for patienter såvel som for de fagfolk, der arbejder i det.

Fremtidens sundhedsvæsen er et holdspil

Den gode nyhed er, at vi ikke starter fra nul. Vi har i Steno Diabetes Center Aarhus gjort os en del erfaringer, der kan være idéer i den rigtige retning. Her er eksempler på koncepter og værktøjer, der hjælper os i dag:

STAR (Specialistkonferencer om type 2-diabetes med almen praksis) har vist, at specialister og praktiserende læger kan arbejde sammen, uden at patienten nødvendigvis skal møde op på hospitalet. Ved at bruge videokonferencer kan specialister guide den praktiserende læge i komplekse tilfælde uden at overtage behandlingsforløbet.
INDBLIK er et digitalt værktøj udviklet af Steno Diabetes Center Aarhus, der giver et samlet overblik over diabetespatienters behandlingsbehov. Formålet er at støtte en mere målrettet og differentieret behandling af personer med diabetes, så de rette patienter får den rette indsats på det rette tidspunkt. Værktøjet hjælper behandlere med at få en datadrevet indsigt i patienternes tilstand og behov, så de kan differentiere behandlingsindsatsen. Med et sigte mod fremadrettet mere hjemmebehandling vil det kunne være et hjælpsomt redskab.
SAMBLIK gør det muligt for almen praksis, hospitaler og kommuner at dele helbredsdata, så patienten ikke selv skal være den, der bærer informationer mellem de forskellige aktører. Værktøjet er designet således at det giver overblik over de relevante oplysninger om en patient og dennes sygdomme . For patienten betyder det mindre forvirring og færre gentagelser – for systemet betyder det hurtigere overblik, bedre sammenhæng og større effektivitet.

Disse løsninger er ikke blot gode eksempler – de er konkrete bud på, hvordan vi kan omstille sundhedsvæsenet til en mere intelligent og bæredygtig model. Og vigtigst af alt: De viser, at samarbejde er nøglen til fremtidens sundhedsvæsen.

For vi tror på, at det vigtigste skridt mod et stærkere sundhedsvæsen er samarbejde. Vi skal tale hinanden op, ikke ned. Speciallæger skal trygt kunne sige: "Vi ved, at almen praksis kan håndtere dette," og praktiserende læger skal vide, at de har en adgang til specialisterne, når det er nødvendigt. Hvis vi viser udadtil, at vi har tillid til hinanden, vil patienterne også føle sig mere trygge.

Fleksibilitet, tillid og mod – det er fremtiden

Tænk, hvis vi kunne starte med en blank tavle. Hvis vi kunne sætte os sammen – speciallæger, praktiserende læger, kommuner og patienter – og designe forløb, der faktisk giver mening, uden først at bekymre os om økonomiske strukturer og organisatoriske begrænsninger.

Måske ville vi skabe en stepped care-model, hvor patienten kun får den hjælp, de har brug for – hverken mere eller mindre. Måske ville vi gøre langt mere brug af digitale løsninger og hjemmebehandling. Måske ville vi afskaffe de rutinemæssige kontroller for patienter, der har styr på deres sygdom, og i stedet bruge tiden på dem, der virkelig har behovet.

Måske ville vi gøre sundhed mere nærværende og mindre institutionspræget. Forestil dig en verden, hvor du som patient ikke længere skal tage fri fra arbejde for at møde op til et kontrolbesøg, der måske slet ikke var nødvendigt – men i stedet kan få adgang til specialistviden via en app eller et online møde, hvis behovet opstår.

Det kræver mod at tænke på denne måde. Det kræver, at vi tør bryde med vanetænkningen og stille os selv spørgsmålet: Hvad giver egentlig mening for patienten – og for sundhedsvæsenet?

Men det kræver også, at vi tør stole på patienterne. Hvis vi klæder dem ordentligt på, kan mange tage større ansvar for deres egen sygdom.

Det ser vi allerede i praksis – for eksempel ved brug af kontinuerlige glukosemålere i behandlingen af type 2-diabetes, hvor studier har vist at patienterne bliver bedre behandlet, formentlig fordi de får en bedre forståelse for deres egen sygdom og dermed kan træffe bedre beslutninger i hverdagen.

I fremtiden bør vi give patienterne flere værktøjer, så de kan blive aktive medspillere i deres egen behandling. Det kan være gennem digitale løsninger, patientundervisning eller mere fleksible behandlingsforløb. Men først og fremmest kræver det, at vi har tillid til, at de kan.

Lad os starte samtalen

Den nye sundhedsreform giver os en unik mulighed for at nytænke måden, vi behandler kroniske sygdomme på. Men det kræver, at vi griber muligheden – at vi tør tænke stort, samarbejde bredt og finde løsninger, der faktisk virker i praksis.

Så hvad siger I? Lad os starte samtalen. Hvordan ville I designe fremtidens behandling af personer med kroniske sygdomme, hvis vi kunne begynde forfra?

Vi tror på, at vi kan skabe noget bedre – hvis vi tør.

Kronikken er bragt i Ugeskrift for Læger den 14. april 2025.