03-09-2020

Birgit Schelde er én ud af i alt seks kliniske diætister i Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital. Foto: Marie Mikkelsen.

Det, vi drikker og spiser, har stor betydning for, hvordan vores blodsukker er reguleret. Især kulhydrater kan få blodsukkeret til at stige. Men hvordan spiller mad, insulin og blodsukker egentlig sammen? Og hvordan kan den rigtige kost være med til at behandle sygdomme som diabetes?

Det ved Birgit Schelde en hel del om. Hun er klinisk diætist ved Steno Diabetes Center Aarhus og har som en af de få faggrupper i Danmark specialiseret viden om sammenhængen mellem mad, sundhed og sygdom.

Her fortæller hun lidt om sit arbejde.

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg vejleder vores patienter med type 1-diabetes i at få mad, insulin og blodsukker til at spille sammen, så de får en nemmere hverdag med diabetes og har et så velreguleret blodsukker som muligt. Det gør jeg for eksempel ved at undervise i kulhydrattælling, hvor jeg lærer vores patienter at dosere insulin efter den måde, de spiser på.

Jeg er også med i nogle af vores nye, supplerende behandlingstilbud - eksempelvis Klinik for Atleter, hvor jeg hjælper patienterne med at tilrettelægge deres kost, så de får den rigtige fordeling af kulhydrater før, under og efter en sportslig præstation, har styr på deres blodsukker og samtidig præsterer optimalt.

Som en del af vores regionale uddannelsesindsats underviser jeg patienter og sundhedsprofessionelle i hele Region Midtjylland.

Hvad er en god dag på arbejdet for dig?

En god dag på arbejdet for mig er en dag, hvor jeg oplever, at jeg gør en konkret forskel for en patient og vedkommendes liv med diabetes. Når en patient får den der aha-oplevelse og indser, at man med nogle få greb stadig kan spise, som man plejer og have den der spontanitet i forhold til mad, som man havde før, man fik diabetes.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Mit arbejde er aldrig kedeligt! Jeg har mange forskellige funktioner og samarbejder med mange forskellige faggrupper. Det er meget inspirerende, og jeg føler mig privilegeret over at være en del af en arbejdsplads, hvor der er rum for udvikling og højt til loftet – det gør det sjovt at være med.

Fun fact om Birgit

Der er en grund til, at jeg er blevet klinisk diætist – jeg er nemlig nærmest afhængig af at købe madblade og kogebøger. Jeg elsker mad og vin, og jeg har en kæmpestor køkkenhave.

 

Læs mere om diætbehandling og diabetes

Mad og kulhydrattælling

Sund mad er en væsentlig del af din behandling, da den rigtige mad hjælper dig med at regulere dit blodsukker.

Mad er opbygget af kulhydrater, fedt og proteiner. Især kulhydrater har betydning, når man har type 1-diabetes, da de påvirker blodsukkeret meget.

Når du er i behandling med insulin, har du brug for at vide, hvordan maden påvirker dit blodsukker, og hvordan du lærer at matche insulin til mad og måltider.

At lære at tælle kulhydrater er en metode til at dosere insulin ud fra dit blodsukker og den mad, du spiser.

Vores tilbud til dig

  • Individuel vejledning ved vores diætister
  • Gruppeundervisning og kurser om mad, måltider, kulhydrattælling, beregning af bolusinsulin og timing af insulin.
    • Du lærer om de forskellige typer af kulhydrater, i hvilke madvarer de findes og om betydningen af kulhydrater i kroppen.
    • Du lærer, hvor meget insulin du skal tage til dine måltider.

Gode råd om mad og madopskrifter

Lær og læs mere 

Mad som behandling ved type 2-diabetes

Har du type 2-diabetes, er fokus i din behandling at spise sundere. Både mængden og typen af mad har betydning for dit blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og din vægt.

Find gode råd om mad og madopskrifter

Lær og læs mere

Kontakt

Birgit Schelde
Klinisk diætist

birgitje@rm.dk

Mød Steno Aarhus

Sygeplejersker, forskere, diætister, projektledere, læger, psykologer, sekretærer, socialrådgivere, datamedarbejdere, psykologer, AC fuldmægtige, antropologer...

Listen kunne blive ved. Hos Steno Diabetes Center Aarhus er vi mange fagligheder samlet under samme tag.

Fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Mød nogle af os her.

 

Tilmeld dig nyhedsmail her

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Tilmeld dig nyhedsmailen her

 




Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside. Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.