15-03-2021

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.


Torsdag den 11. marts blev der holdt rejsegilde på Forum-byggeriet - dog et lidt alternativt ét. Se video fra rejsegildet med hilsner fra husets kommende beboere. Video: Tonny Foghmar og privat.

Forumbyggeriet på Aarhus Universitetshospital, hvor Steno Diabetes Center Aarhus får til huse, har nu nået sin fulde højde på 14 etager.

Frankfurtere, cocio og en krans på toppen. Torsdag dag den 11. marts blev der, traditionen tro, afholdt rejsegilde på Forum-byggeriet, der i løbet af vinteren er skudt i vejret og nu har nået sin fulde højde på 14 etager – i alt 61 meter.

På grund af covid-19-restriktioner var det dog uden mange gæster og taler. I stedet blev der lavet en video med hilsner fra regionsrådsformand Anders Kühnau og nogle af Forums kommende beboere, herunder Steno Diabetes Center Aarhus, Folkekirken og Aarhus Universitet.

- Det er noget af en milepæl, vi er nået. Forum bliver et hjerterum og samlingspunkt for hele Aarhus Universitetshospital. Det bliver et sted, hvor vi får forskning og udvikling – ikke mindst inden for diabetesområdet, siger regionsrådsformand Anders Kühnau i videoen.

- I Steno Diabetes Center Aarhus er vi så heldige, at vi kan flytte ind i Forum i september 2022, når byggeriet står færdigt. Her får vi mulighed for at skabe unikke rammer for personer med diabetes, deres pårørende og for alle vores medarbejdere, siger Troels Krarup Hansen, direktør for Steno Diabetes Center Aarhus.

Forum bliver et af hospitalets fem hovedankomstområder. Det bliver et iøjnefaldende vartegn i 14 etager på 22.800 kvm. Byggeriet skrider planmæssigt frem, og forum forventes at være klar til indflytning i september 2022.

Fakta om Forum

Forum er et fælles projekt mellem Aarhus Universitetshospital, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitet og Folkekirken, som bl.a. skal fremme en forskningskultur på tværs af fagområder og interessenter.

14 etager højt

Forum forbinder Aarhus Universitetshospital og markerer sig som et fikspunkt for hele hospitalet. Den 14 etager høje bygning er det højeste punkt på hele hospitalet.

Steno Diabetes Center Aarhus bor på ind på plan 2, 3 og 4, som på én gang får sit eget udtryk, men samtidig harmonerer med det øvrige Forum.

Beboere i Forum

  • Steno Diabetes Center Aarhus
  • Psykiatriens Forskningsenhed TNU
  • Faciliteter til eksperimentel forskning
  • Biobank
  • Funktionelle Lidelser
  • Klinisk Farmakologi
  • Klinisk Institut
  • Patienthotel
  • Folkekirken.

Fakta

  • Areal: 22.800 m²
  • Budget: DKK 680 mio. heraf DKK 457 mio. til totalentreprenør
  • Brugere: Aarhus Universitet // Aarhus Universitets Forskningsfond, Steno Diabetes center Aarhus // Novo Nordisk Fonden, Folkekirken og Region Midtjylland.
  • Totalentreprenør: Team KPC, der består af KPC, LINK Arkitektur, Sweco og SLA
  • Ejerforhold: Aarhus Universitets Forsknings Fond, Kommuneleasing samt Region Midtjylland, hvor en del er finansieret via Kvalitetsfondsprojektet.

 

Kontakt

Troels Krarup Hansen
Direktør

troeha@rm.dk
+45 6167 9616

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?