13-04-2021

Katrine er uddannet sygeplejerske og senere kandidat i Sygepleje fra AU. Inden hun kom til SDCA i november 2019, arbejdede hun som lektor på sygeplejerskeuddannelsen hos VIA i Silkeborg.

Når SOSU-assistenter skal lære mere om diabetes, eller når børn med diabetes skal have vækket deres madglæde, så har Katrine Holm Nielsen en finger med i spillet. 

Katrine er uddannelseskonsulent hos Steno Diabetes Center Aarhus, hvor hun hjælper med at udvikle og koordinere uddannelses- og kursusaktiviteter.

Her fortæller Katrine om sit arbejde.

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg skal understøtte de uddannelses- og kursusaktiviteter, vi afholder i Steno Diabetes Center Aarhus og resten af Region Midtjylland. Hidtil har jeg mest arbejdet med kompetenceudvikling målrettet sundhedsprofessionelle – men jeg også været involveret i tilbud til patienter, for eksempel "Godt fra start med diabetes" og "Sten-O's Foodlab".

Jeg kan være med i mange led af processen, fra idéerne fødes til et nyt tilbud, og til de føres ud i livet. Min rolle er blandt andet at kvalificere tilbuddene ved at være nysgerrig på baggrunden og formålet samt de didaktiske grundelementer som eksempelvis form, indhold, deltagerforudsætninger, læringsmål, og evaluering.

En del af mit arbejde handler om at koordinere processen herunder blandt andet at invitere de rigtige aktører med i udviklingsarbejdet, lave dagsordner og skrive referater. En anden del handler om at bruge min pædagogiske og didaktiske faglighed til at sikre, at indholdet i vores kurser rent faktisk kan bruges i virkeligheden.

Hvad er en god dag på arbejdet?

Når jeg får følelsen af at få hul på en spændende opgave – og opdage, hvordan vi kan komme i mål med den. Med Sten O's Foodlab var jeg med helt fra de indledende møder og til diskussioner om pædagogik og indhold. Det var en fornøjelse til første kursusdag med børnene at se alle vores tanker blive til virkelighed.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Mine kolleger i Uddannelsesenheden! Vi har et trygt arbejdsfællesskab og supplerer hinanden godt. Det sætter jeg pris på. Derudover holder jeg af den store variation i porteføljen; en dag kan jeg være ude at filme til en app, en anden dag faciliterer jeg et kursus for 30 sosu-assistenter i Aarhus Kommune, og tredje dag er jeg til møde med vores engagerede klinikere. Det er spændende – og til tider nervepirrende – at være et sted, hvor hverdagen varierer så meget, og hvor der er så højt til loftet.

Fun fact om Katrine

Jeg er megabange for at flyve! Jeg får tårnhøj puls af det, sveder helt vildt og spiser ingenting. Og alligevel vælger jeg at se døden i øjnene, for jeg elsker at rejse langt væk med familien. Vi har tidligere været i Costa Rica og Mexico, og før corona kom i vejen, havde vi planer om at tage til Sri Lanka og USA.

Højt til loftet, frie hænder - og noget, som ingen har prøvet før

Som uddannelseskonsulent udvikler og koordinerer Katrine Holm Nielsen uddannelses- og kursusaktiviteter til både fagfolk og patienter.

Hør Katrine fortælle, hvordan hun synes, det er at arbejde i Steno Diabetes Center Aarhus.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Kontakt

Billede af Katrine Holm Nielsen

Katrine Holm Nielsen
Uddannelseskonsulent

katrni@rm.dk
+45 2027 2331

Mød Steno Aarhus

Sygeplejersker, forskere, diætister, projektledere, læger, psykologer, sekretærer, socialrådgivere, datamedarbejdere, psykologer, AC fuldmægtige, antropologer...

Listen kunne blive ved. Hos Steno Diabetes Center Aarhus er vi mange fagligheder samlet under samme tag.

Fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Mød nogle af os her.

 

Tilmeld dig nyhedsmail her

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Tilmeld dig nyhedsmailen her

 




Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside. Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.