27-11-2020

Ulla Kampmann Opstrup fra Steno Diabetes Center Aarhus er speciallæge i endokrinologi, klinisk forsker og underviser. Hun ser blandt andet gravide kvinder med diabetes i Klinik for Gravide på Aarhus Universitetshospital. Foto: Marie Mikkelsen.

Diabetes kan påvirke en graviditet – og omvendt. Derfor er der også nogle ting, man som gravid med diabetes skal være særlig opmærksom på, så man kan få et trygt og godt graviditetsforløb. Det hjælper Ulla Kampmann Opstrup med. 

Ulla Kampmann Opstrup er speciallæge i endokrinologi, klinisk forsker og underviser. Og så har gravide kvinder med diabetes en særlig plads i hendes hjerte.

Her fortæller Ulla om sit arbejde.

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg har mange forskellige funktioner i Steno Diabetes Center Aarhus. Jeg er speciallæge i endokrinologi og er tilknyttet vores voksenklinik. Jeg er også tilknyttet Klinik for Gravide på Aarhus Universitetshospital, hvor jeg sammen fødselslæger, jordemødre og sygeplejersker tager mig af de gravide kvinder med diabetes. Det er super spændende at arbejde tværfagligt, og de gravide kvinder med diabetes har en stor plads i mit hjerte. Dem skal vi passe godt på.

Derfor har jeg blandt andet været med til at udvikle et efterfødselsforløb for kvinder med graviditetsdiabetes, hvor vi følger kvinder med graviditetsdiabetes i årene efter fødslen, da de har stor risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.

Jeg er også ansat i en halvtidsstilling som forsker og forsker primært inden for graviditet og diabetes. Herudover er jeg tilknyttet vores uddannelsesenhed en dag om ugen, hvor jeg er med til at udvikle kurser for patienter og sundhedsprofessionelle.

Hvad er en god dag på arbejdet for dig?

Det kan for eksempel være en dag, hvor jeg er i Klinik for Gravide og ser nogle glade patienter. Efterfølgende mødes jeg med min forskningsgruppe (PADME – Pregnancy And Diabetes Metabolism Epidemiology), hvor vi diskuterer forskningsresultater og planlægger nye forskningsprojekter.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Mit job er meget alsidigt, og jeg har mange bolde i luften. Det betyder også, at jeg aldrig bliver træt af mit arbejde. Det er vildt inspirerende at kombinere klinik og forskning og meget tilfredsstillende at kunne tage udgangspunkt i mit kliniske arbejde og lave forskningsprojekter, der kan komme mennesker med diabetes direkte til gavn.

Jeg synes, at mit job er utrolig meningsfuldt, og så har jeg verdens bedste kolleger her ved Steno Diabetes Center Aarhus.

Fun fact om Ulla

Jeg kan flyve et svævefly og er nærmest vokset op på en flyveplads, fordi flere i min familie fløj svæveflyvning. Her lærte jeg også at køre bus og lastbil.

Gode råd til dig med diabetes, som ønsker at blive gravid

Diabetes kan påvirke en graviditet – og omvendt. I denne video får du 7 gode råd af læge Ulla Kampmann Opstrup.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Læs om graviditetsdiabetes

Hvad er graviditetsdiabetes?

  • Graviditetsbetinget diabetes (GDM) er en form for diabetes, som ses hos ca. 3-4 procent af alle gravide.
  • GDM skyldes en ændret sukkeromsætning hos den gravide, som delvis er forårsaget af moderkagens hormonproduktion. De mange hormoner i kroppen får insulin til at virke dårligere, og kroppen skal derfor danne mere insulin.
  • Nogle kvinder kan ikke øge deres insulinproduktion, og de udvikler derfor GDM.

Hvilke konsekvenser har graviditetsdiabetes?

  • GDM kan komplicere både graviditet og fødsel for barnet.
  • Op mod 50 procent af de kvinder, der får GDM, udvikler type 2-diabetes indenfor 10 år efter fødslen.
  • Samtidig har børn af kvinder med GDM øget risiko for at udvikle overvægt og type 2-diabetes.

Læs mere

Lær mere om diabetes og graviditet

Diabetes kan påvirke en graviditet – og omvendt. Derfor bliver gravide kvinder med diabetes fulgt ekstra tæt på hospitalet, så vi sikrer et trygt og godt graviditetsforløb.

Læs mere om forløbene

Lyt til podcast

Læs og lær mere

Kontakt

Ulla Kampmann Opstrup
Overlæge

ullaopst@rm.dk
+45 2237 0857

Mød Steno Aarhus

Sygeplejersker, forskere, diætister, projektledere, læger, psykologer, sekretærer, socialrådgivere, datamedarbejdere, psykologer, AC fuldmægtige, antropologer...

Listen kunne blive ved. Hos Steno Diabetes Center Aarhus er vi mange fagligheder samlet under samme tag.

Fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Mød nogle af os her.

 

  • MØD STENO AARHUS: Jesper Sand Hjelle er afdelingslæge på afdeling for Børn og Unge ved Regionshospitalet Gødstrup. Men kun halvdelen af sin arbejdstid. Den anden halvdel ser han børn og unge i Steno Diabetes Center Aarhus og forsker i blandt andet diabetesteknologi.

  • MØD STENO AARHUS: Anders Aasted Isaksen er forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus. Nysgerrighed og en evne til at fordybe sig har resulteret i et alsidigt forskningsfelt inden for registerbaserede populationsstudier, folkesundhed, kunstig intelligens, maskinlæring og de kliniske potentialer heri. Det er dog ikke kun Anders' forskningsfeltet, der spænder bredt.

  • MØD STENO AARHUS: Anne Hvarregaard Mose er udviklingsansvarlig psykolog i Steno Diabetes Center Aarhus. Hun er også vendelbo med aner tilbage fra den "Den store sandflugt". Måske netop disse aner har betydet, at hun aldrig har brugt sætningen "det HAR vi prøvet" som argument for ikke at forsøge?.

  • MØD STENO AARHUS: Jane Nautrup Østergaard er programleder og arbejde med at forebygge overvægt og diabetes - med særligt fokus på børn, unge og familier.

  • MØD STENO AARHUS: Familieforhold kan påvirke udviklingen af type 2-diabetes. Derfor er det vigtigt, at vi lærer mere om, hvordan vi kan bruge familieoplysninger til at forebygge sygdommen og forbedre behandlingen af personer med type 2-diabetes. Det forsker Omar Silverman i.

  • MØD STENO AARHUS: Når SOSU-assistenter skal lære mere om diabetes, eller når børn med diabetes skal have vækket deres madglæde, så har Katrine Holm Nielsen en finger med i spillet. Hun er uddannelseskonsulent hos Steno Diabetes Center Aarhus.

     

  • MØD STENO AARHUS: Som forskningschef ved Steno Diabetes Center Aarhus er det Niels Jessens ansvar, at vi kommer i mål med de ambitioner, vi har for vores diabetesforskning. Niels er også selv forsker og mener blandt andet, at vi har meget at lære af brune bjørne og pytonslanger.

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?