Screening af diabetisk øjensygdom bliver nu forbedret
Diabetisk øjensygdom er en alvorlig senfølge til diabetes, og hvis det ikke opdages og behandles i tide, kan det føre til synstab og blindhed. Nu undersøges det, hvordan man på en smartere måde kan finde frem til, hvem der er i risiko for at udvikle diabetisk øjensygdom, så der kan sættes tidligt ind med den rette behandling.
Diabetisk øjensygdom kaldes også for diabetisk retinopati, og det forekommer, når de små kar i øjets nethinde tager skade. Skaderne opstår på grund af forhøjet blodsukker og forhøjet blodtryk.
”Hvis skaderne ikke opdages i tide, kan det føre til nedsat syn og blindhed”, siger Stine Byberg, som er seniorforsker og teamleder på Steno Diabetes Center i København.
I øjeblikket er hun dog tilknyttet Steno-centret i Grønland, for hun undersøger både, hvordan forebyggelsen af diabetisk øjensygdom kan forbedres i Danmark og i Grønland - med de forskelle, der er ved at diagnosticere og behandle i de to lande.
”Det er en tricky sygdom, fordi man typisk ikke mærker sygdommen, før det er for sent at gøre noget ved den. Derfor undersøger man med jævne mellemrum alle mennesker med diabetes for, om de er ved at udvikle sygdommen”, siger Stine Byberg.
Kan opsøges på en smartere måde
Diabetisk øjensygdom rammer mennesker med alle former for diabetes, og der findes rigtig god behandling for sygdommen.
”Man kan bruge laser, som stopper skaderne på nethinden fra at udvikle sig, og man kan også anvende medicin, som tætner nye blodårer i nethinden og også forhindrer dem i at vokse”, siger Stine Byberg.
”Men udfordringen er, at man kan undersøge folk på en langt smartere og mindre ressourcekrævende måde, end vi gør i dag”, siger hun.
I Danmark har ca. 85% og i Grønland 90% af dem, der bliver undersøgt, ikke nogen tegn på skader på nethinden.
Derfor undersøger Stine Byberg og hendes kolleger, om man på kan identificere personer, der er i særlig risiko for at udvikle sygdommen inden for en årrække.
”Hvis man nu kunne undersøge alle disse mennesker meget sjældnere, kunne man spare tid og penge, ligesom man kun sætte mere målrettet ind over for dem, som er i overhængende fare for at udvikle diabetisk øjensygdom”, siger hun.
I Danmark er der lang tids ventetid på at komme til øjenlæge, og i Grønland kan der være rigtig langt til et sted, hvor man kan blive undersøgt, hvis man bor i en lille bygd.
Ny screeningsmodel
Forskerne undersøger tre forskellige ting. Først, hvordan man kan finde frem til de mennesker, der er i størst risiko for at udvikle diabetisk øjensygdom.
”Vi ser på, om der findes nogle karakteristika for mennesker, der udvikler sygdommen. Vi har en masse data fra de seneste 20 år og kan se, hvem der typisk udvikler sygdommen, og det kan være meget brugbart”, siger Stine Byberg.
”Det kan de ansatte i en klinik bruge til at sige, ’dig skal vi følge lidt nærmere’”.
Stine Byberg er seniorforsker og teamleder på Steno Diabetes Center i København og pt. tilknyttet Steno-centret i Grønland.
Bedre kamera
Dernæst kigger forskerne på, om man kan bruge nogle kameraer, der er mere mobile og nemmere at anvende til at undersøge, om der er skader på en nethinde.
”I Danmark sammenligner vi tidsforbruget på et nyere kamera, der kun tager ét billede af nethinden, og som ikke-uddannet personale kan bruge versus det nuværende kamera, som tager fem billeder af nethinden, og som kun kan håndteres af uddannet personale”, siger Stine Byberg.
”I Grønland har vi taget billeder med et mindre og mere mobilt kamera og undersøgt kvaliteten af de billeder, der tages. De små kameraer kan lettere tages med ud til små bygder eller måske endda stå fast ude i nogle af disse bygder”, siger hun.
De små kameraer er dog ikke så små igen. Kameraet vejer 25 kilo, når det er i sin kasse. Det er dog stadig nemmere for personalet, at have det med rundt end de kameraer, der bruges i dag.
Kunstig Intelligens
Det tredje ben i forskernes undersøgelse er at gøre det lettere at undersøge de billeder, som kameraerne tager af folks nethinder.
Og her kan nye teknologier forhåbentlig hjælpe det sundhedsfaglige personale med at undersøge mange billeder på kort tid.
”Vi vil gerne udvikle en kunstig intelligens-model, der lynhurtigt kan vurdere, hvilke personer, der ikke behøver yderligere undersøgelser og hvilke, der har behov for det”, siger Stine Byberg.
Kunstig intelligens er dog ikke klogere end den data, den bliver fodret med. For eksempel er der forskel på grønlænderes og danskeres øjne, så der skal udvikles flere modeller eller algoritmer, som det kaldes for, at de kan lave gode vurderinger.
Snart færdige
Forskerne er langt med deres undersøgelser i både Danmark og Grønland, så det snart kan komme mennesker med diabetes til gode.
”Vi er langt med kameraerne, og jeg tror, det kommer til at gå hurtigt med den kunstige intelligens, når vi har de tilladelser, vi går og venter på”, siger Stine Byberg.
Og potentialet i projektet er stort, mener hun.
”Kan man gøre tingene smartere, vil det spare ressourcer hos øjenlægerne, der har rigeligt travlt i dag, og det skaber ventelister”.
”Ser vi ud i fremtiden, kan man måske tage et billede med sin smartphone, uploade det til en cloud og få svar med det samme på, om man har diabetisk øjensygdom eller er i risiko for at udvikle det”.