Forsker tror på sammenhæng mellem knoglebrud og diabetisk nerveskade
En hyppig senkomplikation til diabetes er risikoen for knoglebrud. Årsagen til den øgede risiko kendes ikke, men studier tyder på, at blandt andet diabetisk nerveskade kan have en indvirkning. Et forskerteam undersøger nu sammenhængen og andre årsager til knoglebrud hos mennesker med type 2-diabetes.
Mennesker med type 2-diabetes har op til 70% øget risiko for knoglebrud i forhold til mennesker, som ikke har diabetes.
Men på trods af dette høje tal er det ikke så velbelyst et emne.
”Det undrede mig, at det ikke er noget, der er så stor viden om, når problemet er så stort”, siger Julie Lindgård Nielsen, der er læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center i Nordjylland.
”Det fører til øgede smerter og øget behov for hjælp, når man har haft et knoglebrud - og faktisk også øget dødelighed efterfølgende – så det ville jeg gerne vide mere om”, siger hun.
Sammen med kolleger fra Steno Diabetes Center Nordjylland og de øvrige Steno Diabetes centre undersøger Julie Lindgård Nielsen nu, hvad der forårsager knoglebruddene.
Særligt fokus på diabetisk nerveskade
Deriblandt undersøger teamet, om der kan være en sammenhæng mellem knoglebrud og diabetisk nervskade.
”Vi ved, at der er rigtig mange årsager til knoglekomplikationerne, og nogle studier tyder på, at især diabetisk nerveskade spiller ind”, siger Julie Lindgård Nielsen.
”Noget af det kan nok forklares med, at de pågældende er mere udsat for fald, der kan føre til brud, men der er også studier, der viser tegn på, at nervebetændelse kan påvirke selve knoglens struktur”, siger hun.
Forskerne ser også på andre faktorer, herunder om insulinresistens og blodsukkerniveauer har indflydelse på forekomsten af knoglebrud.
I dette studie har forskerne fokus på mennesker med type 2-diabetes.
Kigger først på data fra store databaser
Først kigger de på patientregistre, hvor de har adgang til forskellig data. For eksempel kan de se, hvilken medicin folk har fået.
”På den her måde kan vi trække data på en masse mennesker – måske flere tusinde – og så lede efter sammenhænge. Formålet er at se på personer, der har haft knoglebrud og personer, der ikke har og så se, om der er flere med knoglebrud, som også har diabetisk nerveskade”, siger Julie Lindgård Nielsen.
”Det kan jo være en indikator på, at der er en sammenhæng mellem nerveskade og knoglebrud”, siger hun.
Forskerne leder også efter en sammenhæng mellem nerveskademedicin og knoglebrud.
”Vi har en mistanke om, at medicinen kan være årsag til, at knoglerne bliver svagere”, siger Julie Lindgård Nielsen.
Et registerstudie giver dog kun svar på det, der findes præcis data for, så derfor er et registerstudie aldrig præcist og fyldestgørende.
”Det giver ikke det fulde billede, men kan være en indikator på en problemstilling, som vi så kan undersøge videre i et klinisk studie”, siger Julie Lindgård Nielsen.
Julie Nielsen er læge og ph.d.-studerende hos Steno Diabetes Center Nordjylland.
Klinisk studie med 300 deltagere
Efter registerstudiet laver forskerne et klinisk studie, hvor deltagerne deles op i 3 grupper med 100 i hver.
En gruppe med mennesker med type 2-diabetes, der har haft et knoglebrud.
En gruppe med mennesker med type 2-diabetes, der har svær nervebetændelse.
Og til sidst en kontrolgruppe med mennesker med type 2-diabetes, der hverken har haft nervebetændelse eller knoglebrud.
”Så laver vi en række undersøgelser af disse personer. Vi ser på deres knogler, deres nervefunktion og den fysiske funktion, f.eks. balanceevnen”, siger Julie Lindgård Nielsen.
Forskerne går grundigt til værks og laver blandt andet en helkropsscanning, hvor de kigger på fordeling af fedt i kroppen. De laver også en særlig CT-scanning, der giver et 3D-billede af knoglen, så man kan analysere den helt ned i detaljen.
De undersøger også knoglestyrken.
”Ved hjælp af et lille apparat kan vi f.eks. måle niveauet af sukkerholdige proteiner i huden, som nok også har en relation til knoglernes styrke”, siger Julie Lindgård Nielsen.
Det kliniske studie opstartes i 2023.
Ser til sidst på sammenhæng
På baggrund af alle disse undersøgelser kan forskerne bl.a. se, om der er en sammenhæng mellem nerveskade og knoglens opbygning.
”Jeg håber jo, vi bliver klogere på, hvad der ligger bag diabetisk knoglesygdom”, siger Julie Lindgård Nielsen.
”For hvis vi bliver klogere på det, ved vi bedre, hvordan vi forebygger og behandler”, siger hun.
”Derudover er det også vigtigt for mig, at denne komplikation bliver mere kendt, for det tyder på, at den er lidt overset”.
Julie Lindgård Nielsen håber og tror på, at der findes meget mere viden på dette område om 5 år.
”Men der er selvfølgelig brug for meget mere forskning efter dette studie”, siger hun.