Finmasket forskning har givet vigtig viden om type 2-diabetes på Færøerne
For 10 år siden undersøgte et forskerhold udbredelsen af type 2-diabetes på Færøerne. Med en grundig tilgang fandt de frem til, hvor mange i aldersgruppen 40-74 år, der enten allerede lever med type 2-diabetes eller er i forstadiet til at udvikle det. Med den viden er det muligt at forbedre disse menneskers livskvalitet.
Før det grundige forskningsprojekt var der ikke megen viden om udbredelsen af type 2-diabetes på Færøerne.
Det siger Jens Andreassen, som er overlæge på medicinsk afdeling og ansvarlig for diabetesambulatoriet på det nystartede Steno Diabetes Center på Færøerne.
”Jeg blev gang på gang spurgt, hvordan udbredelsen var, men jeg kunne ikke give noget svar”, siger han.
”Så da jeg fik muligheden for at undersøge det, slog jeg til sammen med gode kollegaer”.
Vigtig viden
Det er vigtigt at kende til udbredelsen af type 2-diabetes, siger Jens Andreassen.
”Det er jo en alvorlig sygdom, og hvis den er ubehandlet i en årrække, går det rigtig skidt for de flestes vedkommende.
”Heldigvis fik vi penge til at finansiere en undersøgelse”.
Forskerne undersøgte forekomsten af type 2-diabetes, fordi der var et stort mørketal forbundet med sygdommen. Lægerne kendte bedre til udbredelsen af type 1-diabetes, fordi dem, der har det, er afhængige af insulin.
”Som tommelfingerregel er der cirka 9 flere tilfælde af type 2-diabetes end af type 1, men mange af dem ved ikke, de har det”, siger Jens Andreassen.
Stor undersøgelse
Forskerne bad cirka 2200 færinge i alderen 40-74 år om at deltage, og mere end 4 af 5 takkede ja, hvilket er rigtig mange i sådan en type undersøgelse.
Deltagerne var fordelt ligeligt i forhold til køn, alder og geografisk placering.
”Det er jo et drømmescenarie for en forsker med så mange deltagere, selv om det jo også er et stort arbejde for et lille forskerhold”, siger Jens Andreassen.
Jens Andreassen er overlæge på medicinsk afdeling og ansvarlig for diabetesambulatoriet på Steno Diabetes Center Færøerne.
Finmasket forskning
Undersøgelsen bestod af flere stadier.
Først tog forskerne en blodprøve fra fingerspidsen eller øreflippen på alle deltagere for at undersøge langtidsblodsukkeret.
”Dette bliver også kaldt ’sladreprøven’, for man kan se gennemsnitsblodsukkeret over de seneste 12 uger”, siger Jens Andreassen.
Blodprøven blev kombineret med en anden prøve, hvor de målte blodsukkeret hos deltagerne på et tilfældigt tidspunkt på dagen.
”Når vi sammenholdt resultaterne af disse prøver, kunne vi placere folk i 3 grupper. Dem, der ikke havde diabetes, dem der havde, og så dem hvor vi ikke kunne vide os sikre. Sidstnævnte gruppe undersøgte vi så yderligere”, siger Jens Andreassen.
Mindre end halvdelen skulle undersøges yderligere
Lidt over halvdelen af deltagerne skulle ikke undersøges yderligere. De andre blev så placeret i 3 grupper, hvor man blandt andet kiggede nærmere på sukkerstofskiftet.
”Her undersøgte vi så, om de havde problemer med blodsukker-værdierne, når de fastede”.
Efter måling af det faste-blodsukker blev deltagerne bedt om at drikke et glas med meget sukkerholdigt vand. Efter to timer blev deltagernes blodsukkerværdier målt, og hvis det ikke var faldet til under en vis værdi, kunne det antyde, at folk havde type 2-diabetes eller var i forstadiet til det.
Men forsøget skulle gentages, for at man kunne være sikker, så det var altså et meget omfattende studie, der sendte forskerne rundt på det meste af Færøerne.
25% havde diabetes eller var i forstadiet til det
Undersøgelsen viste, at 9,5% af den undersøgte gruppe mennesker havde type 2-diabetes. Heraf vidste hver 3. person ikke, at han eller hun havde diabetes.
Desuden viste undersøgelsen, at 15% havde præ-diabetes. Enten den type, hvor man har problemer med blodsukkeret, når man faster – eller den type, hvor man har problemer i forbindelse med spisning. Nogle har problemer med begge dele.
”Jeg blev overrasket, for det er et højt antal mennesker, som har type 2-diabetes eller er i forstadiet det. Men på den anden side er antallet også højt i andre lande”, siger Jens Andreassen.
”Det gode ved undersøgelsen er, at den viste, at to tredjedele vidste, de havde diabetes. Andre steder er det kun halvdelen, der ved det, og det allervigtigste, for at man kan behandle sygdommen, er, at man ved, man har den”, siger han.
Kortlægningen har ført til en større bevidsthed om type 2-diabetes på Færøerne og yderligere forskning. F.eks. undersøges det nu, om motion kan være med til at forebygge, at mennesker i forstadiet til at udvikle type 2-diabetes kan stoppe udviklingen af sygdommen.