Lokalsamfund finder selv løsningerne til at forebygge overvægt og diabetes
Det er vigtigt for voksenlivet at leve med en sund vægt i de unge år, for det forebygger sygdomme som type 2-diabetes. Men mange forsøg på at standse stigningen i overvægt blandt børn og unge fra de socialt mest udfordrede familier er slået fejl. Nyt projekt gentænker det hele og lader børn og deres forældre være med til at designe et lokalsamfund, hvor det er lettere at leve sundt.
Projektet handler om skabe lokale forandringer som f.eks. at bygge cykelstier, så det bliver lettere, mere sikkert og mere oplagt at tage cyklen til skole frem for bussen.
Eller at sætte nye net i kurvene på en basketball-bane, så børnene får mere lyst til at spille basket.
Men det handler også om at skabe netværk og styrke uddannelsen hos fagfolk.
Alt i alt et projekt med mange facetter, der løber i flere år, men helt overordnet handler det om at inddrage de mennesker, det skal skabe en forandring for.
Engagement skaber forandring
”Når man har arbejdet med at forebygge overvægt blandt børn og unge, har det typisk været noget med at sætte ind med nogle indsatser oppefra, f.eks. at servere sund mad i skolen”, siger Jane Nautrup Østergaard.
Hun er programleder ved Steno Diabetes Center Aarhus, har en baggrund i folkesundhedsvidenskab og står i spidsen for forskergruppen bag projektet.
”Men det er ikke nok at tilbyde sund mad her og der - det flytter ikke noget. Vi skal gå mere systemisk til værks og inddrage folk i at redesigne det system, de lever i til hverdag”, siger Jane Nautrup Østergaard.
”Derfor skal vi snakke med folk om, hvad det er for omgivelser, de lever i, og hvad der skal ændres i disse for at fremme mere bevægelse, sundere mad, højere trivsel og alt i alt noget, der gør det lettere at udfolde børn og unges potentiale”.
Kender ikke årsagen til overvægt
Og det er vigtigt at sætte tidligt ind med at forebygge overvægt. 4 ud af 5, der har type 2-diabetes, lever også med overvægt.
Så det er tydeligt, hvorfor det er vigtigt at forebygge overvægt. Det er bare svært at gøre noget ved, for der er ingen der ved, hvorfor det er så svært at knække overvægtskurven for nogle grupper af børn og unge.
”Vi kender ikke årsagen til, at det er så svært at knække overvægtskurven for de socialt mest udfordrede grupper”, siger Jane Nautrup Østergaard.
”Det handler nemlig ikke kun om kalorieregnskab, som nogle tror. Men vi ved ikke helt, hvad årsagen til overvægt er”, siger hun.
”Vi er ret sikre på, at den mentale sundhed betyder mere, end vi hidtil har antaget, men vi ved det ikke med sikkerhed, og indtil vi finder ud af, hvad overvægt skyldes, må vi beskytte de børn og unge, som allerede har udviklet overvægt og dem, som er størst risiko for at udvikle det”.
”Vi ved, at man kan få folk til at tabe sig, og vi ved, at det er vigtigt. Men det er endnu vigtigere, vi forebygger overvægt, end at vi bekæmper det, for mange bliver syge, selvom de senere taber sig igen”, siger Jane Nautrup Østergaard.
Jane Nautrup Østergaard er programleder ved Steno Diabetes Center Aarhus og har en baggrund i folkesundhedsvidenskab.
Samarbejder med Australien
Forskergruppen arbejder med forskellige instanser i Danmark, men også med et universitet i Australien, hvor man har fundet frem til nogle metoder, der fungerer downunder.
”De har fundet frem til, at enkelt-indsatser ikke virker. Der skal noget systemisk til”, siger Jane Nautrup Østergaard.
”De har brugt mange år på at indrette sig uhensigtsmæssigt i forhold til at leve sundt. Der er f.eks. let adgang til fastfood mange steder”, siger hun.
10 lokalsamfund medvirker
Nogle af de samme forhold har vi også i Danmark.
”Så vi går ud til 10 lokalsamfund i 5 danske kommuner og undersøger, hvordan sundhedstilstanden er. Vi måler på vægt og andre ting og snakker med dem om bevægelsesvaner og meget andet”, siger Jane Nautrup Østergaard.
”Og så spørger vi forældrene, om det vil være med til at forbedre forholdene for deres børn – på en måde, der passer til lokalsamfundet på en god måde – og det er der aldrig nogen, der siger nej til”.
Den lokale kontekst kortlægges
Først finder forskerne ud af, hvad er det for forhold, der udfordrer en sund livsstil i det enkelte lokalsamfund.
”Det er ofte noget med for meget skærm og sociale medier, men kan også være, at fodboldhold er lukket ned, eller at en cykelsti er blevet nedlagt, som gør cykling til skolen usikker og besværlig”, siger Jane Nautrup Østergaard.
”Og vi ved jo ikke, hvad der gør sig gældende. Det ved kun dem, der bor der. De kender forholdene og bliver ekstra opmærksomme på disse, når de skal fortælle os forskere om dem”, siger hun.
Projekt løber i flere år
Forskningsprojektet løber over en årrække uden en udløbsdato. Forskerne er med, så længe lokalsamfundet ønsker dem.
Men planen er, at lokalsamfund og kommuner bliver selvkørende.
”Vi starter med at lave baseline-undersøgelser af den nuværende tilstand for sundhed og forhold, og så følger vi op om 3 år, og ser om sundheden og trivslen blandt børn og unge er forbedret”, siger Jane Nautrup Østergaard.
”Vi kommer også til at kigge på, om interne strukturer og netværk i kommunerne er forbedret, fordi det er vigtigt, hvis projektet skal udvikle sig til at blive bæredygtigt, så den positive spiral fastholdes”, siger hun.
De 5 medvirkende kommuner er Randers, Halsnæs, Syddjurs, Vordingborg og Odsherred.
Stort potentiale
Jane Nautrup Østergaard håber om nogle år at kunne se lokalsamfunden har rykket sig i en positiv retning.
”Jeg håber, der bliver mere sammenhæng mellem folk på systemisk niveau, og at der vil være mindre stilsiddende adfærd og bevægelse blandt børn og unge”, siger hun.
”Men vi tror også, at der bliver brug for mere end 3 år. Man ændrer ikke bare vaner og strukturer fra den end dag til den anden”.